Mange unge landmænd ønsker ikke at etablere sig med et stort landbrug. De har fokus på livskvalitet og ønsker et fleksibelt og overskueligt set-up, hvor de ikke er bundet op på en stor gæld de næste mange år, skriver Overby i en pressemeddelelse.

- Vores fleksible og mobile landbrugskoncept møder behovet for, at landmanden kan producere og forædle gode lokale fødevarer med lave opstartsomkostninger, siger Tommy Overby fra Overby Export Consulting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarer der produceres lokalt er blevet "in". Hos Overby mærker de en øget efterspørgsel efter gårdmejerier, og gerne med et fleksibelt set-up, hvor flere typer mejeriprodukter kan produceres. Derfor introducerer virksomheden blandt andet ismaskiner, som supplement til fremstillingen af ost, youghurt og mælk, og ikke mindst en mælkeautomat til afsætning af mælken.

Mælkeautomat

Direkte salg af frisk mælk til forbrugerne er stor udfordring for mange landmænd. Det løser Milkbot mælkeautomaten, som landmanden kan placere i sin egen gårdbutik eller i det lokale supermarked, og som Overby nu præsenterer. Milkbot'en er ny på det danske marked, men den har vist sig effektiv i England og Sverige

Milkbot i standardudgaven rummer 200 liter mælk, og den kan udstyres med dankort-terminal eller møntbetaling. Mælken fyldes i en speciel flaske, som kan genanvendes næste gang forbrugeren henter mælk. Alternativt kan den udstyres med en flaskeautotmat. Milkbot kan leveres til både indendørs- og udendørsbrug.

På dyrskuet viser Overby en særlig version af Milkbot'en, der indeholder 20 liter mælk, skriver Overby.

- Milkbot i 20-liters udgaven er ideel til salg af upasteuriseret mælk, som man i henhold til fødevareglerne kun må sælge i mindre mængder, siger Tommy Overby, Overby Export Consulting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mobile hønsehus fra Chicken Caravan

Chicken Caravan er et mobilt hønsehus til produktion af æg på friland, og som Overby har forhandlingen af hele Europa. Det er opbygget som en lukket trailer, hvor siderne kan åbnes, så hønsene kan gå frit ind og ud. Om natten lukkes siderne - enten manuelt eller automatisk - så hønsene kan sove trygt.

De mobile hønsehuse leveres med plads til 450, 130 eller 30 æglæggende høns. Alle Chicken Caravans er på hjul og kan - inklusive høns - flyttes med passende mellemrum med enten bil, atv eller traktor.

Ifølge Overby er hønsehuset indrettet med redekasser og indsamlingen af æg foregår med et conveyorbånd, som går under alle redekasser. Det sikrer en skånsom håndtering og rene æg.

Inden for høns supplerer Overby med en serie af EU-godkendte redekasser til stationært brug i f.eks. eksisterende bygninger. Redekasserne opfylder kravene til økologisk høns.