Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Overblik over landbrugets økonomi 2017

Af JOF - 31. jan. 2019 KL. 11:24

Danmarks Statistik har netop udgivet et samlet overblik over økonomien i landbrugets produktionsgrene fra 2017.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er økologiske korn konkurrencedygtige. Ifølge Danmarks Statistik var negativ for konventionelt korn i 2017, mens den var positiv for økologisk korn. Jordrente er det afkast, som et jordstykke kan indtjene før EU's arealstøtte på knap et par tusinde kroner pr. hektar i gennemsnit. Jordrenten for økologisk korn var på 1.395 kroner pr. hektar. Heraf var 1.101 kroner miljøtilskud. Selv uden de særlige miljøtilskud er den økologiske kornproduktion derfor konkurrencedygtig.

Økologiske høner gav mere værdi

I 2017 havde økologiske æglæggende høns en beregnet lønningsevne på 327 kroner pr. arbejdstime, mens den for konventionelle høns var 298 kroner. Lønningsevnen er udtryk for landmandens evne til at skabe indtjening. Det betyder altså, at også for æglæggende høns var der i 2017 bedre økonomi i den økologiske produktion.

Konventionel og økologisk mælk

Efter omkostninger lå konventionel og økologisk mælk stort set lige i 2017. Den konventionelle mælkepris steg med 60 kroner pr. 100 kilo til 275 kroner, hvilket er 15 kroner fra topniveauet i 2014. Den økologiske mælkepris steg med 21 kroner til 359 kroner pr. 100 kilo i gennemsnit, hvilket er den højeste årspris de seneste 10 år. Forskellen i pris for konventionel og økologisk mælk i 2017 betød, at de økonomiske resultater målt på dækningsbidrag I var næsten identiske for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt for dette år.

Sukkerroer er under pres

Tidligere var produktionsgrenen sukkerroer en af de mest indbringende afgrøder i dansk landbrug, men det vedvarende pres på sukkerprisen gør afgrøden mindre attraktiv. I 2017 blev jordrenten med minus 1.778 kroner pr. hektar tilmed negativ. Sukkerproduktionen i Danmark er koncentreret om Lolland-Falster og det sydlige Sjælland.

Økonomien taler for stordrift i svineproduktion

De større svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producen¬ter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame