Når der laves en handel mellem en maskinstation og en maskinforretning, er det som regel mellem en køber og en sælger. Sådan er det også i dette tilfælde, men det vil faktisk være mest korrekt, at kalde forholdet mellem de to parter, for et samarbejde.

Indehaveren af Traktor & Høstspecalisten, Allan Mahler, og den nordjyske maskinstationsejer, Poul Højbjerg fra Hvornum Maskinstation har haft et langt og trofast samarbejde igennem adskillige år, og på Agromek 2018 gav de hinanden et håndslag for sidste gang efter mange års trofast samarbejde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allan Mahler solgte 45 procent af maskinforretningen til Danish Agro Machinery i det tidlige forår 2017, og de sidste 55 procent den 30. november 2018. Den 23. januar har han sidste arbejdsdag som direktør hos Traktor & Høstspecialisten i Hinnerup.

- Og Allan vil blive savnet i denne branche, fortæller Poul Højbjerg, som påpeger, at Allans ord altid er et ord, og at vi altid har fået en utrolig professionel behandling fra Traktor & Høstspecialisten.

For Allan er dette samtidigt den største samlet handel i hans 25 årige lange karriere som maskinhandler.

 

- Vi plejer at lave én stor handel hvert år plus lidt løbende, så det er en speciel situationen for os begge, påpeger Allan Mahler.

Det handler om sikkerhed

I alt er der tale om over 20 enheder fra Traktor & Høstspecialisten, som dækker tre Claas Jaguar 950 finsnittere med tre meter pick-up, 3x Claas Lexion 670 mejetærskere med 31 fod skærebord og vogne, 2x Claas Xerion 4000 traktorer, 2x Claas Disco 9200 skårlæggere med bånd, 2x Claas Disco 3600 frontskårlæggere, 1x Claas Liner 4000 storrive samt 6x Fliegl 281 frakørselsvogne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I alt er der tale om 19 enheder, men tæller man skæreborde med giver det et godt stykke over 20 enheder, fortæller Allan Mahler.

Grunden til den store handel er både et spørgsmål om sikkerhed for maskinstationskunder, et spørgsmål om vedligeholdes-omkostninger samt et spørgsmål om at fastholde den rette arbejdskraft på maskinstationen.

- Kunderne har en sikkerhed for, at vi med stor kapacitet kan nå de arbejdsopgaver, som vi bliver stillet, og vores medarbejdere har altid den mest optimale arbejdsplads, hvilket er ekstrem vigtigt, da vi ikke er meget uden vores dygtige medarbejdere, slår Poul Højbjerg fast.

I alt er der 16 til 18 medarbejdere hos Hvornum Maskinstation igennem sæsonen, og med det nyeste maskineri, sikre Poul Højbjerg, altid de bedste betingelser for medarbejderne.

- Det gælder i øvrigt også vores kunder, da finsnitterne eksempelvis er udstyret med både dæktryksregulering, NIR-sensorer, maxi-crackere og fyldeudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allan Mahler og Poul Højbjerg har arbejdet på denne handel i et godt stykke tid, og det hele faldt endeligt på plads op til Agromek.

- Vi plejer jo egentligt at give hinanden et håndslag på Agromek, og da det denne gang bliver det sidste håndslag, som vi kan give hinanden som forretningspartner, passer det mig rigtig godt, at vi gør det ordentligt, fortæller Poul Højbjerg.