Bjørn Bülow driver Bülows Maskinstation og én af hovedområderne er halmhåndtering.

- Jeg har haft 13 Krone-pressere igennem tiderne, så det blev helt naturligt, at den næste presser også skulle være sådan en, fortæller Bjørn Bülow, som på Agromek kunne give håndslag til Michael Larsen fra Roerslev Smedie & Maskinforretning på to nye Krone BigPack HDPII-pressere til kommende sæson.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De to pressere skal afløse en Krone HDPI som i sæson 2016 har presset 11.000 baller, fortæller Bjørn Bülow.

Hovedparten af det presset halm sker forr HalmDanmark, og det er primært halm til eksport.

- Derfor betyder ballestørrelsen meget, og den nye presser producerer ballerne i 120 x 90 centimeter, hvilket betyder, at vi kan stable flere baller på en lastbil, sammenlignet med baller på 120 x 120 centimeter, fortæller den sjællandske maskinstationsejer, som også bemærker vægten:

- Til trods for ballemålet på 120 x 90 kan vi stadig presser 500 kg i ballerne, fortæller han, og netop den større densitet i ballerne gør også, at Krone har udstyret den nye presser med hele otte bindeapparater.