For at opnå en mere skånsom gylleudbringning end en gyllevogn kan levere, og undgå at genere så meget i trafikken som muligt, var årsagerne til, at Martin Børsting Maskinstation for 15 år siden investerede i den første selvkørende gylleudlægger. Det blev langt fra den sidste selvkørende gylleudlægger fra Agrometer på maskinstationen, og til sæson 2015 fik Martin Børsting leveret gylleudlægger nummer fire i rækken - en helt ny SDS 7200 med 30 meter slangebom med lufttryksregulering på samtlige fire hjul, og tømning af gylleslanger med luft.

rich-media-1
Én af de faste chauffør, Christian Fruergaard gør klar til at tilkoble til endnu en fødeslange.

Stor kapacitet

En af de helt afgørende faktor for gylleudbringning med den selvkørende gylleudlægger, er den store kapacitet, som ligger i maskinen. I sæson 2015 kørte maskinstationen fra Salling derfor langt over 100.000 kubikmeter ud på tre måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører i døgndrift med maskinen, men det er også nødvendigt, for det er en meget stor investering, fortæller Jens Gundersen, fast mand på udlægger-holdet, og medejer af maskinen.

Jens Gundersen har arbejdet hos Martin Børsting i mange år, og for 15 år siden sagde han til Martin, at han gerne vil være med i at investerer i en selvkørende gylleudlægger.

- Så han tog mig på ordet, og vi har bestemt ikke fortrudt beslutningen.

Siden år 2000 har Martin og Jens hver ejet 50 procent af gylleudlæggerne.

Maskinen kører kun i forårsmånederne, og det skyldes primært de store gyllemængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører sjældent om efteråret med maskinen, og det skyldes, at vi kører på kubikmeterpris, og der skal gerne være nogle kubikmeter at kører efter, da opstillingen af udlæggeren er en bekostelig affære, påpeger Jens Gundersen, som i forårsmånederne er med på holdet med slangeruller, og står for at få maskinen til at glide så effektivt som muligt.

Der er tre mand på holdet, to chauffør, som skiftes til at sidde 12 timer hver på udlæggeren, og så én mand til at holde styr på de mange meter slanger, som rulles ud og samles op igen ved start og stop på de forskellige opgaver.

rich-media-4
Gylleudlæggeren er valgt med en 30 meter bom, så der er mulighed for kørsel i 24 og 28 meter sprøjtespor. 50 procent af arbejdet foregår i 24 meter systemer.


 

"Man skal ville det"

- For at få det til at lykkes, så kræver det at piloterne på udlæggeren og slangerullen, går op i opgaven, påpeger Martin Børsting, og understreger, at hans medarbejder på maskinen gør det rigtig godt:

- Det er bestemt ikke en maskine, hvor der skal oplæres en ny pilot hvert år. Det koster hurtigt på effektiviteten, at lære en ny mand op i opgaven, så jeg er rigtig godt tilfreds med den løsning vi har, hvor dygtige medarbejdere går op i opgaven.

Og Martin Børstings medarbejdere går meget op i deres arbejde. Så meget, at de sammen med chauffører på andre selvkørende gylleudlæggere i Danmark har oprettet en erfa-gruppe på Facebook:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er faktisk ganske godt, og vi får meget godt ud af det, fortæller Christian Fruergaard, som sammen med Bjørn Guldhammer er de faste chauffør på den selvkørende gylleudlægger hos Martin Børsting.

I gruppen på Facebook er der samlet chauffører på udlæggere fra hele landet, og der diskuteres livligt om fif og gode tips, til at gøre hverdagen lettere og mere effektiv.

Bjørn og Christian skiftes til at holde maskinen i gang døgnet rundt, hver eneste dag fra den første februar eller når jorden tillader det, til sæsonen afsluttes i maj. Jens Gundersen sørger for at stille op og pakke sammen, når der skal flyttes mellem kunderne.

rich-media-6
Kompressoranlægget på udlæggeren forsyner lufttryksreguleringen samt tilbageblæsningen mod pumpevognen.

Lavt lufttryk

Den nye gylleudlægger hos Martin Børsting Maskinstation er valgt med 30 meter slangebom, og ikke 36, som mange måske ville vælge.

- Vi har valgt en maksimal bredde på 30 meter, for at få udlæggeren til at passe i systemer med både 24 og 28 meter plejespor, og cirka halvdelen af vores kunder kører stadig med 24 meter system, fortæller Jens Gundersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slangebommen er udstyret med fem fordelere, så de forskellige sektions-afluk sker med lukning af hele fordelere.

Maskinstationen har derfor også valgt en seks tommer fødeslange, og 4,5 tommer slange på maskinen.

- Dermed kan vi nå 630 meter med maskinen, og vi kan alligevel ikke udnytte en større slangetykkelse på maskinen, når vi kører gyllen ud på 24 meter. I to slangeruller råder maskinstationen over i alt 1,5 kilometer fødeslange.

Maskinen er som noget ret unikt leveret med luftanlæg.

rich-media-8
Den lille slange sørger for tilbageblæsningen med luft mod pumpevognen, så slangerne tømmes helt for gylle.

- Luftanlægget er primært købt, så vi kan blæse gyllen ud af fødeslangerne mellem pumpevognen og udlæggeren, men luftanlægget har også givet os den fordel, at vi kan få lufttryksregulering i dækkene på maskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed sikrer maskinstationen en ekstrem skånsom gylleudbringning, når der køres rundt med knap et bar lufttryk i de fire hjul.

rich-media-10
Med lufttryksregulering i alle fire dæk bliver gylleudbringningen endnu mere skånsom.

Sparer tid

Sammenlignet med den tidligere maskine, så er der naturligt flere skift i løbet af et døgn med den nye udlægger, grundet den større kapacitet. Men selve skiftene foregår også hurtigere:

- Når vi har mulighed for at tømme slangerne med luft, så er vi fri for at skille slangerne ad, for at tømme de enkelte led for gylle. Hvis der eksempelvis ikke er fald til pumpevognen de sidste 500 meter, er vi nødt til at skille slangerne ad en ekstragang, og det kan være besværligt at samle slangerne op på slangetromlen, hvis der stadig er gylle i.

Maskinstationen har også mulighed for at sende en skumgummi-bold den modsatte vej, og tømme udlæggeren helt for gylle.

- Det kan være smart, hvis udlæggeren afslutter opgaven længest væk fra pumpevognen, men vi sørger altid for, at vi kan afslutte ved pumpevognen, da vi på den måde hurtigt kan få rullet ekstra slanger op, og begynde med at stille op og gøre klar hos næste kunde, påpeger Jens Gundersen.

rich-media-12
Fra kabinen er overblikket med blandt andet autostyring og flere kameraer. Her ses det tydeligt, at den nye kabine på Agrometer gylleudlæggere, kommer fra Claas finsnittere.