Christian Poll, landbrugsordfører for Alternativet udtaler blandt andet til JydskeVestkysten, at han synes det er voldsomt, at tilbagebetale skatter:

- Det er almindelige, kendte udgifter, landmændene har hvert år. Hvis vi begynder at lempe på det, kan man finde alle mulige årsager til, at andre ikke skal betale deres skatter, eller skal have dem tilbagebetalt. I stedet kan man lempe nogle af de grænser, der er, og for eksempel udbetale støtte tidligere, fortæller han til JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi burde hjælpe landbruget til at lave en klimasikringsfond, hvor landbruget selv bygger penge op, så de er klar til at hjælpe de nødlidende indenfor deres erhverv i særlige situationer.

Ikke en støtteordning

- Det er alt for store skattelettelser at give til landbruget, fortæller Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten og fortsætter:

.- Hvis man tilbagebetaler jordskatter fra 2018, er det et direkte tilskud til landbruget. Det er ikke en støtteordning, vi er blevet indraget i forhandlinger af, og det er ikke noget, vi kan støtte.

- Vi anerkender, at landmændene kan have alvorlige problemer ovenpå den meget tørre sommer. Men en meget stor del af det her er generel støtte til landbruget, og det er ikke målerettet de landmænd, der måtte have problemer. Nogle landbrug er absolut ikke nødlidende, men landbrugstoppen forsøger at få noget generelt ud af tørken gennem en sænkning af skatter til alle.