sonsoreret-indhold

Ved etablering af vinterrapsen er det nødvendig at overveje, hvordan ukrudtet skal bekæmpes på en effektiv og sikker måde. 0,25 liter Kalif pr. hektar inden fremspiring giver en fin bekæmpelse af fuglegræs, hyrdetaske, burresnerre og enårig rapgræs.

Hvad siger rådgiverne?

- Det er vigtig, at vinterrapsen kommer godt fra start. Sidste år så vi mange vinterrapsmarker der ikke blev behandlet mod ukrudt tidlig, blev presset meget, inden det var muligt at bekæmpe med Belkar.

Niels Jacob Jakobsen, ADAMA

Ifølge rådgivningen fra Seges, handler det om at planlægge ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps med udgangspunkt i sit eget kendskab til de enkelte markers ukrudtsflora. Se bekæmpelsesforslag for efterår og forår.

Se filmen, hvor Niels Jacob fra Adama fortæller om udkrudtsbekæmpelse på Adamas Facebook-side.

Se videoerne, der handler om, hvordan du kan give din raps en god start med Kalif.

Seges mener, at det allerede ved såning er relevant at træffe en stratetisk beslutning om, hvorvidt der skal satses på en "clomazonstrategi", en strategi med Belkar, eller en kombination af disse.

Erfaringer fra vækstsæsonen 2017-2018

Der er ikke nye godkendte midler til anvendelse i vinterraps i 2018, men der er i vækstsæsonen 2017-2018 gjort erfaringer med det nye middel Belkar.

Hvad siger landmændene?

Vi har før besøgt Niels Brink, Kjellerup, og her følger vi op med endnu et besøg.

Niels Brink dyrker 200 hektar med vinterraps og vil også i år bruge Kalif 360 CS, der er en økonomisk attraktiv løsning, som giver en sikker bekæmpelse af ukrudt uanset vejret hen over efteråret.

- Det varer ikke længe, før vinterrapsen skal sås. Derfor er det som altid nødvendigt at overveje, hvordan ukrudtet skal bekæmpes på en effektiv og sikker måde. Prisen for at bekæmpe ukrudtet er selvfølgelig også vigtig og skal med i overvejelserne, fastslår Niels Brink.

Han driver omkring 800 hektar fra Vinderslev Østergaard ved Kjellerup. Normalt har han fire afgrøder, nemlig omkring 250 hektar vårbyg, 150 hektar vinterbyg, 200 hektar vinterraps og 200 hektar vinterhvede.

Med det store areal betyder 100 kroner ekstra pr. hektar til bekæmpelse af ukrudt i vinterrapsen , meget på bundlinjen.

Vejret er afgørende

- Vejret er en afgørende faktor. Vi er nødt til at se på hvilket ukrudt, der skal bekæmpes, og hvilke løsninger, der er bedst til det ukrudt, der er i mine marker, forklarer Niels Brink.

- Vi har meget vekslende jord. Noget er ufarbart, når den er våd, derfor vil vi gerne passe på. Vi skal ikke alene satse på løsninger, som kan ende med at ødelægge jordstrukturen, fordi markerne er for våde til at køre i. Det har vi oplevet med Kerb, fremhæver han.

Derfor er han stadig tilhænger af en løsning, hvor der anvendes et ukrudtsmiddel med aktivstoffet clomazone (som Kalif 360 CS).

- Med det middel får vi lagt et godt fundament, og sprøjtningen skal bare udføres, inden rapsen spirer frem, konstaterer han.

Pas især på enårig rapgræs

I sæson 2017 blev midlet Belkar, der indeholder aktivstofferne picloram og halauxifen-methyl, lanceret.

- Det er et spændende produkt, som er godt at have i baghånden. Men det skal bruges på et tidspunkt, hvor vi har travlt med andre sprøjtninger og kan ikke tankblandes med de øvrige midler, vi bruger i vinterraps, påpeger Niels Brink.

Belkar har ingen effekt på enårig rapgræs, som Niels Brink ønsker at bekæmpe effektivt allerede fra rapsens fremspiring.

Kamillerne er derimod ikke det store problem, og de kan klares med Matrigon i foråret.

- Storkenæb og hejrenæb døjer vi heller ikke med, fortæller han.

Eventuelt spildkorn kan ordnes med græsmidler som Agil 100 EC eller Focus Ultra.

Færrest mulige overkørsler

Niels Brink er meget bevidst om, at hans planteavl skal have størst mulig bundlinje.

- Fordelen ved at anvende et middel med aktivstoffet clomazone (som Kalif 360 CS) er, at der senere kan vækstreguleres og køres med et middel mod spildkorn/græsser i en tankblanding.

- Belkar kan ikke blandes med midler mod græsser samt midler til vækstregulering og svampebekæmpelse. Dermed vil brug af dette middel oftest føre til en ekstra overkørsel, hvis det ellers overhovedet er muligt at køre på det sene tidspunkt, siger Niels Brink.

- Derfor holder vi os til det velkendte, der både har den ønskede effekt på ukrudtet, og tilligemed er mindst 150-200 kroner billigere pr. hektar. Hvis vi derimod ikke bruger et middel med clomazone lige efter såning, er vi tvunget til at bruge Kerb mod enårig rapgræs. Det øger min udgift yderligere med 340 kroner pr. hektar, konkluderer Niels Brink.