Før denne sæson købte Laurids Erik Andersen og Thomas Meldgaard den nye selvkørende kartoffeloptager på bælter.
Optager på bælter sikrer nattesøvnen
Helge Plougmann Nielsen 01.11.12 | 13:40Med i nærheden af 400 millimeter regn fra først i september og til midten af oktober er det sagt på godt jysk "træls" at være kartoffelavler i det vestjyske.
Thomas Meldgaard er dog fortrøstningsfuld og mener, at han stadig har gode chancer for at bjærge sine 150 hektar kartofler. I kompagniskab med Laurids Erik Andersen, Mejlby-Hedeby Maskinstation, købte han før denne sæson en selvkørende Grimme Tectron 415, og den jyske avlers optimisme skyldes ikke mindst den nye maskine.
- Var det ikke på grund af den nye maskine, som kører på bælter, så havde det set skidt ud, og så havde mavefornemmelsen ikke været så god, siger Thomas Meldgaard og fortsætter:
- Vi har talt om at købe en maskine i fællesskab i et par år, og efter det regnfulde efterår sidste år besluttede vi os for, at det skulle være nu. Vi havde dog ikke forventet, at vejret skulle blive endnu værre i år. Men det blev det, og vi er derfor glade for, at det blev i år, at vi fik købt en nye maskine. Med den kan vi køre steder, hvor det er fuldstændig håbløst at færdes med en bugseret optager.
Thomas Meldgaard dyrker 150 hektar med kartofler, hvoraf hovedparten er industrikartofler, og en mindre del er avl af eget læggemateriale. Han havde før en torækket Grimme SE 170/60, og under de våde forhold sidste år investerede han i en traktor på bælter, for at få kartoflerne op. Traktoren er nu lejet ud til en anden kartoffelavler, som også kæmper med at får kartoflerne i hus.
Vand i mellem rækkerne
Mejlby-Hedeby Maskinstation dyrker selv små 200 hektar med kartofler, og derudover tages der cirka 100 hektar kartofler op for kunder. Indtil i år kørte maskinstationen med en selvkørende Grimme SF 150/60 optager og en bugseret Grimme SE 150/60 optager. Sammen med Thomas Meldgaards bugserede optager blev den selvkørende optager givet i bytte på den nye Tectron 415.
- Med træk på alle hjul var den selvkørende SF 150/60 også en udmærket maskine at køre med, men det tåler ingen sammenligning med Tectron 415. Når blot der er fast bund, kan den tage kartofler op, selv når der står vand imellem rækkerne - og det gør der rigtig mange steder i år, siger Laurids Erik Andersen.
- Indtil nu har jeg kun siddet fast en gang, og det var i et hul med mor, hvor maskinen bare sank i. Når der køres i rækkerne, kan jeg selv indstille, med hvilken hastighed styrehjulene og bærehjulene ude i mellem kammene skal køre i forhold til bælterne. På den måde er det eneste der skal trækkes gennem jorden selve optagerskæret, tilføjer Torben Bank, som er fast chauffør på optageren.
På en af de få dage, hvor føret var ideelt, og vognene kunne køre ude i marken, så der kunne læsses af under optagningen, lå kapaciteten på cirka en hektar i timen.
Sparer mandskab
På Grimme Tectron 415 er der ikke noget sortérbord, og derfor står der ingen personer på optageren. Det er nyt for de to vestjyder, og de var derfor spændte på, hvordan det ville gå med smudsprocenten i kartoflerne.
- Indtil videre har smudsprocenten ligget under gennemsnittet på fabrikken, og det er vi ganske godt tilfredse med. Til gengæld sparer vi omkostninger til de ansatte, som tidligere stod på optageren, og det bliver til rigtig mange penge. Samtidig undgår vi den administration og planlægning, som det giver at holde folk på optageren, når vejret er godt og beskæftigelse til dem, når optageren ikke kan køre, siger Laurids Erik Andersen.
- Vi sparer ikke kun på løn til dem, som stod på optageren. Produktiviteten på ham, der kører optageren og ham, der kører med frakørselsvognen, er også blevet fordoblet med den nye optager, tilføjer Thomas Meldgaard.
Den selvkørende optager koster betydelig mere end to bugserede optagere, og de to kompagnoner er derfor spændte på, hvordan regnestykket ser ud, når alle omkostninger til den nye maskine sammenholdes med omkostningerne til det tidligere system.
Men uden at tænke på økonomi, så er de enige om, at den nye optager klarer sig rigtig godt under de ekstreme forhold, og at de får bjerget en større del af årets høst, end de ellers ville have gjort.
Relaterede artikler
Tags
Mest læste nyheder
Vil du syne landbrugets sprøjter?
1 dag siden
Danske landmænd høster guld i Østeuropa
5 timer siden
De bæredygtige klager over politianmeldelse
1 dag siden
Fendt 500 har Danmarkspremiere på de større danske dyrskuer
1 dag siden
Hvedebladplet fundet i pløjede marker
1 dag siden
Flere nyheder
Notering uge 22
2 dage siden
Fingerpeg om de mest brugte svampemidler
2 dage siden
Lærere i Danmark bliver undervist i økologi
2 dage siden
Embedsmænd får frit spil til at fejlfortolke EU-regler
2 dage siden
Stenede grise på naturcenter
2 dage siden
Aktuelle job
Værkfører/assistent til servicecenter for landbrugsmaskiner
Johs. Mertz A/S
Maskinmester /ingeniør til biogas og gas til transport
HMN Naturgas Vest
Reservedelsekspedient landbrugsreservedele, Ringsted
Johs. Mertz A/S
Produktkonsulent til store landbrug
Anonym
Landbrug / Agro - tekniker
Lantmännen Danpo
Kilde: Ofir.dkSeneste artikler
Danske landmænd høster guld i Østeuropa
5 timer siden
0
Seks af de førende landbrugsselskaber har de seneste fem år tjent en milliard kroner i Østeuropa. Det mest succesfulde, Polen Invest, har haft et overskud på næsten en halv milliard kroner.
Hver syvende bornholmer arbejder med landbrug
7 timer siden
0
Landbrug er lig med arbejdspladser, og det kan ses på Bornholm, hvor landbruget med følgeindustri fylder en syvendedel af øens arbejdsmarked.
Vil du syne landbrugets sprøjter?
1 dag siden
0
Maskinservice-virksomheder kan nu søge om at få lov til at foretage sprøjtesyn for Miljøstyrelsen.
Udvalgte artikler
Kød bremser for frihandelaftale
2 dage siden
0
Det er ikke helt gratis for europæiske landmand at åbne op for frihandel til Canada.
Færre døde søer i år
2 dage siden
0
For femte år i træk er antallet af danske søer, der dør eller bliver aflivet ude i staldene, faldet.
Tunge traktorer ødelægger landbrugsjorden
2 dage siden
0
En ny ph.d.-afhandling viser, at jordens vand- og luftledningsevne lider skader efter kørsel med tunge landbrugsmaskiner.










Byggeteknik.dk - Format til mere
Maskinteknik.dk - Format til mere
Grønteknik.dk - Format til mere
Fritidsmarkedet.dk - Format til mere
Jordbruksaktuellt - Format til mere
Entreprenadaktuellt - Format til mere
Bedre Gardsdrift - Format til mere

Cookie- og privatlivspolitik


Kommentarer
Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.