Hvis du i morgen, fredag den 20. september klokken 10, lægger vejen forbi Søagervej 8, 9500 Hobro, Jylland, får du mulighed for at opleve så-demonstration af Väderstad, Lemken, Pöttinger samt Horsch såmaskiner.

Horsch kan i den forbindelse fremvise den nye Focus TD såmaskine, som er en Agritechnica-nyhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ny Focus TD har en helt ny opbygning, som gør den 1,2 meter kortere end den tidligere Focus TD model. Den nye såmaskine fås også i en fire meters udgave, hvor man tidligere havde seks meters arbejdsbredde som den mindste model i serien.

Såmaskinen er en tandsåmaskine, som kan benyttes til StripTill så-metoden. Maskinen kan placere gødning sammen med såning, og tanken på maskinen er nu af kunststof, og på den måde er en del af vægten på såmaskinen også reduceret. Tankindholdet er 5.000 liter med forholdet 60 procent korn og 40 procent gødningsplads.    

Tandsporsafstanden er ændret til 30 centimeter, og i korn giver det dermed en afstand på 15 centimeter. I raps kan såningen foretages i tandsporene med 30 centimeters mellemrum. Gødningen kan fortsat placeres øverligt, dybt eller delt i halv dybde og i toppen.