Kraftige regnskyl og skybrud får en del kloaker til at løbe over. Spildevandet løber ud i naturen. Det drejer sig derfor om både afføring, kemikalierester, hormoner og en masse andre stoffer, som vi dagligt leder ud igennem kloakerne, som kommer på afveje.
Men hvad vandet indeholder og hvor skadeligt det er, måler Miljøstyrelsen ikke. Det skriver DR.dk.
Målingerne af stofferne i det overløbne spildevand er upræcise og foretages ikke efter ens regler.
- Nogle forsyninger indberetter alle overløb. Nogle forsyninger kører efter en model, hvor et overløb skal vare ti minutter, før det bliver talt med. Og så er der nogle forsyninger, der slet ikke indberetter overløb, siger Claus Andersen, tekniker i vandmålingsfirmaet Danova til DR.dk.
Samtidig konkluderer en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), at de beregninger, som Miljøstyrelsen benytter sig af, er forbundet med en usikkerhed på mindst 150-200 procent, skriver DR.dk.
Landbruget bliver syndebuk
Det er ikke ligefrem en ny problemstilling, at ingen ved, hvor lorten kommer fra, så at sige. Alligevel har den fået liv igen hen over sommeren, efter DR tog historien op. Bæredygtigt Landbrug har i årevis kæmpet for at få sagen på den politiske dagsorden. Derfor glæder det Peter Rosendal, medlem af bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug, at det nu bliver taget op af et af de store medier.
Ifølge ham betyder de upræcise målinger, at landbruget, når det gælder miljøforurening, ofte bliver syndebuk for noget, der ikke er undersøgt til bunds.
- Man vil gerne kalde det landbrugets problem, men man vil ikke se på, hvor de kemiske stoffer i virkeligheden stammer fra. Det betyder, at landbruget får skældud for noget, vi reelt set ikke er skyld i, siger Peter Rosendal til Maskinbladet.
Kommunerne går fri
Han mener, man bør finde kilden til forureningen, og dokumentere hvem der skal betale for oprensningen.
- Vi er fuldstændig enige om, at vi skal lave indsatser, som er gode for miljøet, men jeg, og vi i Bæredygtigt Landbrug, vil ikke under nogen omstændigheder være med til sådan nogle lokumsaftaler, som man rent ud sagt kan kalde dem, hvor man ikke overholder princippet om, at den der forurener betaler, siger Peter Rosendal.
Det er Landbrug og Fødevarer enig i, hvor Troels Toft, sektordirektør for planter hos SEGES, også peger på, at det virker som om, der sker en forskelsbehandling.
- Hvis en landmand eksempelvis kommer ud for et uheld med gylleudslip, så iværksættes det helt store maskineri, men når der er overløb fra kommunernes kloaker, så virker det som om, at der gælder andre regler. Loven må være lige for alle, - også her, siger Troels Toft til Maskinbladet.
Får pålagt unødige restriktioner
Udover at forurene vandløb og åer, så har det overløbne spildevand, som ingen rigtig ved hvad indeholder, også en dyr konsekvens for landbruget.
- Konsekvenserne ved de upræcise og få målinger kan være, at man pålægger landbruget ekstra restriktioner for at løse et problem, som landbruget måske slet ikke har været med til at skabe, siger Troels Toft fra SEGES og uddyber:
- Det betyder, at dansk landbrug får pålagt unødige restriktioner, at vores konkurrenceevne bliver svækket i forhold til andre lande, fordi myndighederne vender det blinde øje til, hvad der egentlig ligger i denne her problemstilling, siger han.
Kommuner er inhabile
Både Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug efterlyser mere præcise målinger, men peger også på, at der er et problem i, at det er kommunerne selv, der skal udføre målingerne.
- Tallene fra målingerne er i dag alt for ringe og usikre, og det er desuden kommunerne selv, der står for undersøgelserne, af deres egne overløb. Man kunne eksempelvis spørge sig om man kunne forestille sig, at kommunerne ville anerkende at landmanden selv foretog målinger i vandløb efter et uheld med et gylleudslip, spørger Troels Toft retorisk.
Bæredygtigt Landbrug kalder det et myndighedsproblem.
- Vi efterlyser, at man fra politisk side erkender, at der er et myndighedsproblem, når det er de samme mennesker i ejerkredsen, som laver undersøgelserne. Kommunerne er simpelthen inhabile til at lave myndighedsbehandlingen, siger Peter Rosendal.
Går til ministeren
Begge organisationer bedyrer, at de fortsat vil arbejde på at råbe politikerne op om problematikken.
- Vi har arbejdet ihærdigt på at få en aftale med ministeren, og det vil vi også fortsat gøre fremover. Det er vigtigt, at vi får sat fokus på denne her problemstilling, siger Peter Rosendal.
- Jeg håber virkelig, at det her er med til at få skabt noget fokus på området, så det åbner op for en diskussion om, at intet i det her er sort-hvidt. Der er i høj grad også andre bidragydere end landbruget, der skal fokuseres på for at sikre et godt vandmiljø, siger Troels Toft fra SEGES og tilføjer, at problemet kun bliver hyppigere med de klimaforandringer, vi allerede ser i form af skybrud og ekstreme vandmængder.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har til DR.dk sagt, at hun ønsker, der bliver styr på området, men ikke er klar til at skride til handling endnu.
- Vi skal selvfølgelig have styr på det her område, så vidt som det er teknisk muligt, siger hun til DR.dk.
- Miljøstyrelsen er i gang med at forbedre vores viden på det her område, og når de vender tilbage, er det også noget, jeg vil kigge på politisk, siger miljøministeren til DR.dk.
