Antibiotika

Operation X og medierådgiver dybt uenige

Redaktionschef på Operation X og svineformand Henrik Mortensens medierådgiver, Jeppe Søe, er fortsat dybt uenige om, hvordan interviewaftalen med formanden kom i stand.

Operation X-redaktionen svarer nu igen på den kritik, Danske Svineproducenter gennem formand Henrik Mortensens medierådgiver, Jeppe Søe, har fremlagt.

Ifølge Jeppe Søe og Henrik Mortensen var der aldrig tale om, at Operation X ønskede at se formandens svinestald, men det er "simpelthen forkert" ifølge redaktionschef for TV2-programmet Operation X, Kasper Vilsmark.

Han har i en kommentar til Maskinbladets artikel Vurder selv svineformandens udtalelser forklaret, hvordan TV2's tv-hold oplevede dialogen med Henrik Mortensen op til interviewet.

- Henrik Mortensen påstår nu, at det aldrig var meningen, at vi skulle interviewe ham i hans svinestald. Det er simpelthen forkert. Han foreslog det selv, og vi tog glade imod tilbuddet. Vi diskuterede oven i købet eventuelle karantæneperioder, fordi kameraholdet også skulle lave andre interviews i svinestalde, skriver Kaper Vilsmark.

Redaktionschefen anfægter ligeledes Jeppe Søes påstand om, at Henrik Mortensen og Morten Spiegelhauger skulle have talt i telefon inden interviewet:

- Jeppe Søe skriver også, at Morten Spiegelhauer har talt i telefon med Henrik Mortensen og har fortalt ham, at Operation X har nok optagelser fra svinestalde. Det er fri fantasi. Morten Spiegelhauer har ikke talt i telefon med Henrik Mortensen inden interviewet, skriver Kasper Vilsmark.

Læs hele Kasper Vilsmarks debatindlæg her.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Mikkelsen
3. dec 2010 kl. 10:25

Joachim. Det kan du kun mene, fordi du ikke har oplevet programmet tæt på. Du hopper som alle andre seere på den troværdighed der lægges op til. Det er dig der udviser en perlerække af fejl i det du skriver. Jeg har været i programmet, for en helt anden branche end din, og blev totalt misbrugt. Og jeg fremstod endda som en af dem, der skulle støtte det som Operation-X ville påvise. Så mit interview blev klippet sammen så det lød som et angreb på dem, der så forsvarede sig på baggrund af noget, som ikke passede. Så et broddent kar er med sikkerhed hvad jeg vil kalde programmet. De har, som Jeppe Søe ganske rigtigt påstår, en dagsorden de følger og de går efter den vinkel helt blindt. Det er derfor mere end rigtigt at gave dem mindre end en lillefinger. Det ville jeg ønske jeg havde gjort, da det kostede mig hele mit netværk, som ikke troede på, at jeg var blevet misbrugt. Havde jeg dog bare haft en som Jeppe Søe i lokalet med et videokamera. Det havde reddet alt jeg havde bygget op af troværdighed gennem mange år. Jeg synes det er en tanke værd at Operation-X jo netop ikke bliver kritiseret for deres fokus i denne sag, men kun kritiseres for at ville fremstille branchen som helt gået i stå i forhold til de ting, som Operation-X ville sætte fokus på. Jeppe Søe kritiserer netop ikke programmets indhold, eller fokus, men kritiserer formen udfra en presseetisk vinkel. Og der synes jeg ikke bare han har ret, men at det er på tide nogle åbner kæften. Mikkelsen

Joachim Plaetne...
1. dec 2010 kl. 10:36

@Søren Kjeldsen - Jeppe har svaret så glimrende på dit indlæg, så det vil jeg ikke spilde tid på:-)

@Jeppe Søe - Jeg har ikke blind tiltro til pressen, og jeg kender ganske udmærket til mekanismerne inden for krisekommunikation. Der er brodne kar alle steder - også i pressen. Men min klare vurdering er, at Operation X ikke er en af dem. Landbrugets fornemmelse af hetz fra det program bunder efter min bedste overbevisning i erhvervets egne handlinger og kommunikation, som er i uoverensstemmelse med, hvad den almene borger - og dermed pressen - opfatter som rigtigt og forkert. Hvis der er fornuftige årsagsammenhænge, som kan forklare umiddelbart uforståelige handlinger/praksis i landbruget, så er det jo landbrugets fornemmeste opgave at kommunikere dette i stedet for at grave sig ned med benægtende, undvigende og deffensive svar, som lader forbrugerne endnu mere uforstående tilbage.

Mht. til perlerækken af fejl. Så mener jeg, med forbehold for, at jeg naturligvis ikke kender til alle omstændigheder i sagen. at det 1. var en fejl at placere Henrik Mortensen uden for sin egen hjemmebage. 2. At du var til stede i lokalet. 3. At HM ikke var coachet og klædt ordentligt på med klare, letforståelige budskaber.

Sidst men ikke mindst. Tak for en god og saglig debat her på siden. Jeg ser frem til at fortsætte diskisionerne med dig i fremtiden.

 

Jeppe Søe
30. nov 2010 kl. 11:55

Søren, nu er det jo altså ikke en diskussion om økologi kontra noget som helst. Det er en presseetisk debat og det er ALDRIG spild af tid at debattere.

Det undrede også mig at nogle fortsat har en næsten blind tiltro til pressen, ligesom jeg må undres over at Joachim kan tale om "en perlerække af fejlvurderinger" uden at kende til noget som helst omkring tilblivelsen eller "min rolle", jeg blev koblet på 12 timer før optagelse.
Der er mange måder at rådgive om presse på. Hvis man sidder som pressemedarbejder er det jo netop væsentligt at have alle de gode kontakter, sørge for at holde sig gode venner med pressen - mens en krisekommunikation sjældent giver direkte venskaber. Derfor er det to helt forskellige ting.

Min tiltro til journalister er generelt høj, men der ER en perlerække af personer i danske medier, som man både skal passe på og håndtere helt anderledes. Gennem 10 år har jeg en database over disse, ligesom jeg kæmper en kamp for at få pressen tilbage på sporet. Jeg er på ingen måde - og har aldrig påstået det modsatte - en tom rådgiver, men en rådgiver med holdninger. Jeg kaster gerne mit eget navn ind i debatten om redelighed og presseetik i de ting, som jeg rådgiver om. Normalt holder man sig, som Joachim nævner, i et hjørne og står ikke ved sine valg, er anonym - det er jeg ikke og det er ikke min stil. Pressen har brug for modspil, efter at de i konkurrencens navn benytter flere og flere tricks for at lave en lille nyhed til en forside. Sådan en rådgivning får man fra Jeppe Søe, og det ved mine kunder - ja det er faktisk netop det de ønsker. Mine råd er dog aldrig farvede, jeg underviser i pressehåndtering udfra de samme værktøjer som alle andre og rådgiver om fremtoning og svar på samme måde - forskellen er blot, at jeg har holdninger som jeg står ved, hvis jeg bagefter bliver angrebet på min faglighed, hvilket jeg ikke accepterer. Indenfor landbrug er jeg ved at starte Landfo.dk sammen med et par andre kommunikationsfolk. Et sted, der skal bruge tid på at beskrive en mere uredigeret virkelighed, også om økologi iøvrigt, og i samarbejde med organisationerne i faget - ikke for at skjule noget, som ville være en uskik, men for at få hele virkeligheden frem i et forum, der er mere folkelig i sproget.

Men SELVFØLGELIG vil jeg da debattere med Joachim! Det er spild af tid at bruge tid på at skrive, at det er spild af tid.

Søren Kjeldsen
30. nov 2010 kl. 11:31

Søe, du skal ikke spilde tid på at diskutere med Plaetner. Han er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening og ligeså farvet som Operation-x på dette spørgsmål. Operation-x var vand på hans mølle. Det er da grotesk at se en pressemedarbejder, med blind tiltro til pressen. Det må være fordi hans politisk korrekte forening ikke har oplevet andet, end, at blive kløet bag øret. Du har helt ret Søe i, at pressen ikke bør lege eneherskere og det er på tide at sige dem imod. Det gør du sobert og redeligt, med argumenter jeg nemt kan se.
Søren Kjeldsen.

Jeppe Søe
30. nov 2010 kl. 11:09

Joachim, jeg tror du grundlæggende misforstår hvad jeg skriver. Du kan se mit svar under den anden debat der kører her http://www.maskinbladet.dk/artikel/vurder-selv-svineformandens-udtalelse...

Jeg mener under ALLE omstændigheder man skal stille op til interview. Det skal man altid!
Men hvis man ønsker det, så kan man altså selv få lov at vælge hvor det skal være - og det var, ifølge Mortensen, ikke væsentligt for X hvor interview blev lavet, derfor valgte vi landbrugscentret i Aars, der passede både med vores kørsel sydfra og Mortensens tur fra lufthavnen i Billund. At X så efterfølgende gør et stort nummer ud af det, er rent skuespil.

Landbruget SKAL stille op, de SKAL svare og de skal benytte lejligheden til at få deres virkelighed frem. Det mener jeg også netop vi gjorde, mens den klippede version blev farvet af X, som havde en forudbestemt historie i tankerne. Derfor er det da både redeligt og iorden at vi lægger interview ud med alle svar, så folk kan se hvilke muligheder X kunne ha valgt at klippe ind i udsendelsen. Det er da både redeligt og iorden.

Jeg mener OperationX gør sig "skyldig" i at lave TV udfra et koncept, hvor man skal afsløre fremfor at oplyse. Og hvis det viser sig, at det man afslører i forvejen forlængst er både afsløret og ved at blive tage hånd om, må man benytte tricks og skuespil for at få det til at ligne en afsløring alligevel. DET ER altså enhver rådgivers pligt at sætte sig ind i, hvad det er for en udsendelse der kommer på besøg. Og der ER forskel på, om det er landbrugsavisen eller OperationX. Det er en helt anden dagsorden der er for et primetime-program på TV2 og f.eks. en regional stations udsendelse kl 19.30. Man bør og skal vurdere hvad man ønsker at udsætte sig selv og branchen for, da man på forhånd ved, hvilken type journalistik der er herskende på redaktionen.

Jeg mener så sandelig pressen ser på de negative sider af landbruget, og da nogle af emnerne er svært tilgængeligt stof, som ikke nemt kan forklares for folk, der ikke til daglig er indenfor landbrug, så opnår pressen alt for ofte at lave udsendelser, hvor der er en række misforståelser eller stramninger af virkeligheden. Det er både pressens og landbrugets problem. Ugebrevet Mandag Morgen har i en stor undersøgelse påvist, at pressen primært er negativ i deres vinkling. Det jeg kritiserer, og vidste på forhånd, er at OperationX ikke ønskede at vise, at landbruget er i fuld gang med at løse de problemer, som de gang på gang trækkes i mediemøllen for. Og der synes jeg det kniber med den objektive tilgang til virkeligheden. Det er en holdning - og det er udfra holdninger og erfaring med de enkelte TVkoncepter man rådgiver! Det er fjerde gang jeg er tilknyttet en OperationX udsendelse, og det er altid samme kritik man kan rette tilbage mod programmet - på trods af deres helt relevante problemstilling, som jeg som sagt både mener er på sin plads og som man skal medvirke i. Endelig er jeg altså ikke hyret som rådgiver, men har givet et velment gratis råd - og det står jeg ved... i den grad endda :-)

 

Joachim Plaetne...
30. nov 2010 kl. 10:46

@Jeppe Søe: Jeg kan naturligvis ikke gøre mig til dommer over, hvem der har ret - dig eller chefredaktøren på Operation X. I og for sig er det også ligegyldigt. Det der står tilbage er stadig en mildt sagt elendig pressehåndtering fra Henrik Mortensens side - på din foranledning.

Du mener, at landbruget er udsat for en pressehetz og fejlbeskrivelser af virkeligheden. Det mener jeg er en elementær fejl at begå som medierådgiver. På den måde gør du dig selv til en part i sagen i stedet for at være den objektive, udenforstående konsulent, der bør kunne rådgive ud fra en objektiv viden om, hvordan medier og journalister arbejder. Journalister har nogle klare kriterier for en god historie - og den pågældende historier opfylder rigtig mange af dem. Det er ikke en hetz - det er bare godt, juournalistisk håndværk. At svinebranchen personificeret ved Henrik Mortensen kommer til at fremstå i så dårligt lys handler ikke om, at pressen kører hetz - det handler dels om, at branchen vitterligt har et alvorligt problem, som er af aller største væsentlighed for resten af samfundet og dels om en elendig pressehåndtering fra din og Henrik Mortensens side. Jeg er sikker på, at HM som formand for en erhvervsorganisation har nogle fornuftige budskaber, han gerne vil have afleveret i en sag som denne. Det kunne og burde du have hjulpet ham med i stedet for at placere ham uden for sit eget miljø og endda selv at være tilstede i lokalet under optagelserne, som får ham til at fremstå endnu mere ubehjælpelig og usikker. Det hele kommer uværligt til at fremstå som om, at den mand har noget at skjule. Og når han så ikke en gang kan svare på selv de mest simple spørgsmål, bliver det kun endnu værre.

Du skriver, at Operation X fik, hvad de fortjente. Endnu et eksmpel på, at du gør både dig selv og programmet til parter i sagen. Pressen er ikke en part i sagen. Pressen er læsernes, lytternes og seernes forlængede arm, og når Spiegelhauer stiller et spørgsmål til anyone i sit program, så gør han det på vejne af seerne. Så når du skriver, at Operation X fik, hvad de har fortjent, så siger du samtidig, at hele Danmarks befolkning fik de oplysninger fra Henrik Mortensen, som de har fotjent. Men nej, det gjorde vi ikke. Vi havde fortjent en HM, der viste ægte vilje til at ændre på tingenes tilstand og til at kæmpe for, at landets svineproduktion i fremtiden ikke kommer til at udgøre en bombe under folkesundheden. Det havde HM og resten af svinebranchen sådan set også fortjent.

I stedet ser det ud som om, at man egentlig ikke rigtig har tænkt sig at ændre på noget, med mindre man bliver reguleret udefra. Og så er vi tilbage ved det, du kalder en hetz. Så længe svineproduktionen i sin ageren og kommunikation er på kollisionskurs med den almindelige danskers opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, så vil man blive ved med at opleve kritiske pressesager. Det kan man så kalde hetz eller ej - jeg mener sådan set bare, at det er en naturlig og fuldt ud legitim følge af, at branchen graver sig ned bag skyttegrave og aldrig går i offensiven for at gøre det lidt bedre.

 

 

cowboy
30. nov 2010 kl. 06:17

det er en ommer ,x viste jo hvordan det går i den besætning hvor de passede grise for de kunne lide det ,

 

anden gård passede grise for fordi de var nød til det ,

 nemme løsninger , istedet for sætte ind over for overbelægning , dyreregistering optælling hver uge , indberette til data basen , kontolanter tjekker de tal , og så ud og vise flaget ,med visuel overvågning optælling medicin forbrug , og så er det løst eller ihvertfald fokus indsats , , for exporten fødekæden hvor vi mennesker også gerne skulle leve vidre og ikke kun dem der ikke spiser grise kød , husk nu på ingen folk til at spise købe det ,ja så er der ingen prodution , utroligt at der udaf til i den store verden og avls matrialet der så flot er i hele verden er lavet på falske ,holdbarhed produtions tal , skræmmene tænkning , så der er virklig brug for en meget stor reform inden for sikkerhed for hvad man putter i munden ,kan jo ikke renge med det der står på pakkerne i køledisken

Jeppe Søe
29. nov 2010 kl. 16:56

Nu handler det jo om hvem man stoler på Joachim, og her tager du et forsvar for gode varer. Det har du selvsagt lov til, omend jeg finder det hurtigt at kunne vurdere, hvad der er op og ned. Du mener her, at det er OperationX der taler sandt. Det er du jo velkommen til.

Jeg har hjulpet i landbruget i næsten 10 år nu, og jeg har aldrig fået så meget som 5 kroner for det - ligesom jeg heller ikke er hverken hyret eller betalt for at hjælpe danske svineproducenter. Jeg gør det fordi jeg mener landbruget konstant er udsat for pressehetz og fejlbeskrivelser af landbrugets virkelighed. Når nogle ringer hjælper jeg med de råd, som jeg mener er rigtige og gør det dufra de oplysninger, som jeg får - og da jeg hørte, at de ville gennemføre interview uden at optage det selv, kørte jeg til Aars. Og jeg mener fortsat OperationX fik den behandling de har fortjent.

Joachim Plaetne...
29. nov 2010 kl. 14:46

Understreger blot, at Henrik Mortenses valg af medierådgiver på ingen måde har fremmet hans i forvejen dårlige udgangspunkt for interviewet. Uanset hvad, havde Henrik Mortensen ikke den store chance for at komme til at fremstå som 'one of the good guys' for Opereations X's seere, men han frasagde sig muligheden for at undgå at fremstå totalt som 'one of the bad guys' ved at følge Jeppe Søes råd. At dømme ud fra, hvad jeg har kunnet læse om sagen, så var Henrik Mortensens egen oprindelige tilgang til pressen i sagen langt mere fornuftig end, hvad den såkaldte medierådgiver fik ham overtalt til.

Jeppe Søe fortsætter nu sin perlerække af fejlvurderinger ved at gå i klinch med programmet ved at fremføre urigtige oplysninger. Det bidrager til billedet af en medierådgiver, som trods adskillige års erfaring som journalist, ikke rigtig har forstået den verden, han kalder sig selv rådgiver inden for. Jeppe Søe holder foredrag om mediernes magt - at dømme ud fra hans hjemmeside handler foredragene mest om at bekræfte menig mand i menig mands fordomme om mediernes arbejde og mekanismer. Det paradoksale er, at den talentløse håndtering af opgaven som medierådgiver i denne sag, i virkeligheden har båret mere brænde til Jeppe Søes foredragsbål. Han har nu en ny potentiel målgruppe af forsmåede svineproducenter, der gerne vil bekræftes i, at deres dårlige image skyldes mediernes forvrængende billede af virkeligheden.

Så kære Henrik Mortensen: Næste gang, du skal i pressen med en dårlig sag, så gå enten med din egen førstehåndsindskydelse eller rådspørg dig hos folk, der rent faktisk ved, hvad de har med at gøre.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke