Med den større og større fokus på økologiske bedrifter i Europa, og det som Horsch kalder for Hybrid-landbrug, som er en blanding af mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse, så har den tyske producent valgt at træde ind på et nyt marked: Produktionen af radrensere.

Transformer kalder Horsch den nye produktserie, og efternavnet et VF, som står for Variable Frame, som oversat til dansk betyder variabel ramme. Det betyder, at række afstanden på Transformer-rammen kan varierer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det unikke med denne renser er, at vi har en hundred procent liftophængt maskine helt fra otte rækker majs til 16 rækker majs.

- Arne Gejl, Produktspecalist hos Stroco-Agro.

rich-media-2
På billedet her er der tale om en 12 meter udgave med rensetænder for hver 75 centimeter og dermed gaber den over 16 majsrækker. Traktoren er måske lige voldsom nok til opgaven ? men den har kørt med renseren på én af Michael Horsch egne landbrug i Tjekkiet, hvor der køres 12 meter faste spor med tre meter sporvidde.

Horsch fortæller, at rækkeafstanden kan varierer fra 20 til 90 centimeter, men den danske produktspecialist fra den danske importør af Horsch, Stroco-Agro, mener vi højst sandsynlig vil komme til at se renseren med 75 centimeter afstand til radrensning i majsmarker.

Oplagt til maskinstationer

Specielt de danske maskinstationer som har en presset sæson, hvor majsen skal radrensens kunne være interessante kunder for Transformer-renseren ifølge Arne Gejl:

- Det unikke med denne renser er, at vi har en hundred procent liftophængt maskine helt fra otte rækker majs til 16 rækker majs i den 12 meter version. Og selvom der er tale om en liftophængt maskine, så er der tale om en meget kraftig opbygning.

Horsch viser på Agritechnica 2019 en opdateret fronttank i Partner-serien, og der vil her være tale om et fint match med renseren:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye fronttank på 2.000 liter kan deles op 60/40 og sammen med renseren er den oplagt at bruge til gødning og græsfrø, så vi får en ægte maskinstationsmaskine her, fortæller den danske produktspecialist.

rich-media-4
Med den opdateret todelte fronttank, mener Arne Gejl, at sættet er oplagt til maskinstationer.

Erfaring fra andre produkter

Styringen igennem rækkerne foregår med to store disc, som holder retningen igennem rækkerne, mens rækkerne læses af leaser, produceret af Claas. Selve forskydningen sidevejs sker integreret i rammen, hvor to stempler sideforskyder renseren mod højre og venstre.

rich-media-5
Der er mulighed for hydraulisk trykjustering på de enkelte rækker og sektionskontrol, hvor de enkelte rækker løftes enkeltvis.

- Det betyder, at det er en utrolig kompakt renser, som sidder meget tæt på traktoren, påpeger Arne Gejl.

De seks og otte meter rensere foldes sammen i tre sektioner, mens versionerne fra ni til 12 meter foldes sammen i fem sektioner. Dermed opnår de en transportbredde på tre meter og en højde på maksimal fire meter.

rich-media-6
Styringen igennem rækkerne foregår integreret i sammen, hvor stempler sørge for at sideforskyde renseren. To store disc sørger for at holde renseren i rækkerne på sidehæld og lignende.

Frihøjden under rammen er 60 centimeter, når renseren står på jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Horsch fortæller, at de har taget erfaringerne med fra de øvrige produkter, og renseren kan som de øvrige maskiner opbygges efter kundeønsker og behov.

Eksempelvis er det muligt at få sektionskontrol på renseren, med løft af de enkelte rækkeenheder ligesom arbejdsdybden stilles uden værktøj. Der er også mulighed for hydraulisk trykjustering til de egne med stiv jord.