Alle med en vinkelsliber og lidt håndelag kan nedsætte sig som klovbeskærer, det kræver ingen former for uddannelse eller kurser. Dansk Klovbeskærerforeningen er bekymret for mangel på godkendt uddannelse og har inden for de sidste fem år været i Undervisningsministeriet flere gange for at overbevise skiftende ministre om, at en certificering af stillingsbetegnelsen, klovbeskærer, er påkrævet.

- Jeg synes faktisk, det er grotesk, at alle og enhver kan nedsætte sig som klovbeskærer uden krav om nogen former for uddannelse og certifikat, siger Kaj Andersen, formand for Dansk Klovbeskærerforening, der tæller 80 medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen, bakker Kaj Andersen op. Hun vil tage sagen op med undervisningsministeren, hvis hun får en konkret henvendelse fra foreningen.

- Når det gælder dyrevelfærd, så bør alle have en interesse i, at en uddannelse som denne, bør være et lovkrav. Jeg tænker også på generationsskifte i faget. Hvis man skal have de unge til at interessere sig for uddannelse, så bør dette område hæves op til en anerkendt udannelse, siger Anni Matthiesen (V).

Dansk Klovbeskærerforening glæder sig over den udstrakte hånd fra uddannelsesordføreren.

- Vi er kun en lille frivillig forening og en opgave med certificering kræver et stort lobbyarbejde, og penge vi ikke har, siger Kaj Andersen.

AMU-kursus

Formanden for klovbeskærerne vurderer, at der findes omkring 10-20 pct. kørende klovbeskærer, der er autodidakte og som aldrig har modtaget nogen form for teoretisk uddannelse eller efteruddannelse, men som typisk selv er landmand, der har beskåret egne køer og nu har nedsat sig som klovbeskærer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag findes et AMU-kursus i klovbeskæring. Men kurset er ikke obligatorisk eller påkrævet for at nedsætte sig som beskærer. Kurset er oprettet som et 30 dages AMU-forløb på Bygholm Landbrugsskole, med skiftevis teori på skolebænken og praktisk arbejde i et år hos en klovbeskærer.

- Uden undervisning kan man i værste fald skære forkert og skade kloven eller fejlbehandle, så koen mistrives og i sidste ende dør. Det er meget underligt, for landmanden er villig til at acceptere meget, bare det går hurtigt og er billigt siger Kaj Andersen.

Kurset i beskæring blev oprettet i 2009 på landbrugsskolen ved Horsens og afløste et kortere AMU-kursus i Ribe.

Unge landmænd stiller krav

Lektor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet, Nynne Capion, underviser på AMU-kurset på landbrugsskolen. Nynne Capion har sammen med Kaj Andersen de seneste år arbejdet for en certificering af uddannelsen.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at mange landmænd ikke vil ofre penge på uddannede og kompetente klovbeskærere, der ved hvad de har med at gøre, kan gøre en forskel for køerne, og som kan rådgive landmanden om klovsygdomme og forebyggelse, siger Nynne Capion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Heldigvis stiller stadig flere og især mange unge landmænd højere krav og har stor fokus på klove og ben. De har forståelse for, at hvis klovene ikke er sunde, så trives koen heller ikke og yder ikke optimalt, siger underviseren.

Skærer i levende væv

Hos Seges bakker man op om klovbeskærerforeningens ønske om uddannelse på området. Seges har flere gange mødtes med klovbeskærerne om emnet, men de har endnu ikke politisk taget sagen op.

- Vi opfordrer landmændene at bruge uddannede klovbeskærer og opfordrer til løbende efteruddannelse. Man skal vide rigtig meget om klovens opbygning og klovsygdomme. Som klovbeskærere står de med en vinkelsliber på levende væv og kan gøre rigtig meget skade. Det kræver meget viden og manuelt erfaring at klovbeskærer, siger specialkonsulent Peter Raundal hos Seges.

Seges har samlet en liste på deres hjemmeside over 64 uddannede klovbeskærer, som de anbefaler landmændene at benytte.