A-One Danmark har ansat Jesper Skjøtt som salgskonsulent. Jesper Skjøtt kommer fra et job som indkøber og formidler af avlsdyr hos DanBred. Han har en landbrugsteknisk uddannelse, og har opbygget et kendskab til svineproduktion gennem sit arbejde som driftsleder på avls- og formeringsbesætninger i Danmark.

Ifølge A-One Danmark tilfører Jesper virksomheden en stor grad af ekspertise inden for management og praktisk drift af svineproduktion på staldniveau, og direktør Åge Staun ser frem til at A-One's nuværende og kommende kunder, kan drage nytte af disse kompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

A-One Danmark forventer med udvidelse af medarbejderstaben at kunne fortsætte selskabets gode udvikling med salg af unikke foderløsninger til danske, polske og tyske svineproducenter.