I dag begynder forhandlingerne om en ny pesticidstrategi i Danmark. Økologisk Landsforening opfordrer politikerne til at bruge økologi aktivt til at reducere brugen af pesticider i landbruget og understreger, at danskerne vil have mere økologi, ikke mere kemi.

- Det er uforsvarligt, at Miljøstyrelsen vil give plads til større anvendelse af sprøjtegifte i dansk landbrug. Det er et skråplan, som overhovedet ikke harmonerer med det tydelige signal, danskerne sender ved at lægge stadig mere økologi i indkøbskurven, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og tilføjer:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er nu vidner til et oplæg til pesticidstrategi, der vil øge indholdet af sprøjtegiftrester i vores drikkevand, i naturen og i vores fødevarer,

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

- Regeringen er meget forhippet på at hjælpe det konventionelle landbrug ud af gældskrisen. Men politikerne har stirret sig blinde på produktivisme som eneste rentable udvikling for dansk landbrug, uanset at alle trends, udviklingen og viden om sprøjtegiftresters konsekvenser for vores sundhed peger på, at tiden er inde til at skifte spor. Forbrugerne i ind- og udland vil have mere økologi og vil betale for det, og økologisk produktion er både bedre økonomi for landmanden og den mest effektive strategi mod mere kemi i natur, miljø og grundvand.

Mere kemi en bjørnetjeneste

Økologisk Landsforening opfordrer regeringen til generelt at øge sin indsats for mere økologi.

- Vi har været vidner til en landbrugspakke, der negligerer økologien og favoriserer det konventionelle landbrug. Vi er nu vidner til et oplæg til pesticidstrategi, der vil øge indholdet af sprøjtegiftrester i vores drikkevand, i naturen og i vores fødevarer, siger Per Kølster og påpeger, at en stribe studier om bl.a. sprøjtegiftes negative effekt på børns hjerneudvikling nærmere taler for et forbud mod sprøjtegifte end lempelser.

- Samtidig er vi vidner til finanslovsforhandlinger, hvor man drøfter at lukke Danmarks internationale forskningscenter i økologisk jordbrug, som blev etableret under Anders Fogh-regeringen, og som har været et uvurderligt aktiv i udviklingen af det økologiske landbrug. Økologien er svaret på rigtig mange af landbrugets og samfundets udfordringer. At hjælpe flere landmænd over i kemifri økologisk produktion er den største tjeneste, regeringen kan gøre landbruget og miljøet. Mere kemi i landbruget er derimod en bjørnetjeneste, siger Per Kølster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find løsning på pesticidregn

Foreningen peger desuden på, at regeringen bør bruge pesticidstrategien til at finde en løsning, som sikrer de økologiske frugtavlere mod den pesticid-trussel fra det konventionelle landbrug, der hvert år truer deres høst.

I de senere år har både økologiske og konventionelle frugt- og grøntsagsavlere måttet kassere dele af høsten, fordi deres høst var forurenet med prosulfocarb. Sprøjtegiften anvendes til ukrudtsbekæmpelse i meget stort omfang i de konventionelle kornmarker i sensommer/efterår.

- I dag står frugtavlerne alene med risikoen for tab uden mulighed for at få erstatning. Det er på høje tid, at regeringen finder en løsning på det problem, at prosulfocarb spreder sig udenfor de marker, hvor sprøjtegiften anvendes. Avlerne bør som minimum holdes skadesløse for den risiko, de uforvarende lever med, siger Per Kølster.