Fredag landede der en aftale om øknomisk støtte til de virksomheder, som tager lærlinge og praktikanter ind. Det sker som en konsekvens af regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en ny trepartsaftale.

- Det er positivt, at de virksomheder, der opretter mange praktikpladser, fremover bliver belønnet økonomisk. Det er afgørende med incitamenter til arbejdsgiverne, for at vi kan nå det ambitiøse mål om oprette op mod 10.000 flere praktikpladser årligt, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er positivt, at de virksomheder, der opretter mange praktikpladser, fremover bliver belønnet økonomisk.

- Lone Andersen, viceformand i L&F

Aftalen er et vigtigt skridt for at imødekomme manglen på faglært arbejdskraft. Landbrug & Fødevarer har længe opfordret til at få flere ud i praktikpladser hos virksomhederne fremfor blandt andet skolepraktik. Her er dagens aftale et vigtig skridt i den rigtige retning. Ikke mindst den forhøjede lønrefusion til arbejdsgivere, når deres elever er på skoleophold.

- I en tid, hvor vi oplever en stigning i antallet af unge, der søger ind på landbrugsuddannelserne, glæder jeg mig over, at der nu kommer et større fokus på oprettelsen af praktikpladser. Det har vi brug for, siger Lone Andersen.