Hvordan overlever man økonomisk som mælkeproducent i disse vanskelige år?
- Vores erfaring er, at man ikke kan spare sig til at få et bedre dækningsbidrag, konstaterer Lars Aamand.
Han er gift med Lisbeth Aamand, hvis fødehjem Elkjærgaard ved Egtved de bor på og driver. Her er 120 jerseykøer i en nyere løsdriftsstald med sildebensmalkning og et markbrug på 54 hektar.
Det er Lisbeth Aamand, som tager sig af den daglige pasning af besætningen hjulpet af familiens ældste børn. Lars Aamand arbejder ude og har gjort det i en årrække.
Frem til og med 2013 hjalp han i sin fritid også til i marken med at dyrke grovfoder ved hjælp af familiens egen maskinpark.
- Jeg må i dag indrømme, at vi troede, vi kunne spare os til en bedre økonomi. Men det kunne vi bare ikke, fordi budgetterne aldrig holdt.
- Tværtimod løb omkostningerne altid højere op, end vi budgetterede med.
- Og desuden kneb det med at have fuld fokus på besætningen, fastslår han.
Resultatet var en økonomi, der var så dårlig, at banken krævede handling af familien.
Mentor til hjælp
Familien Aamand fik den klare besked, at de havde valget mellem at lukke eller at få en mentor, der kunne hjælpe dem med en turn around.
- Vi valgte at gå ind i arbejdet med at se på vores bedrift med nye øjne, og det var noget af en øjenåbner, konstaterer Lars Aamand.
Hele målet med processen var at skabe en sikkerhed for, at økonomien var sammenhængende fremover, og at de opstillede budgetter kunne holde.
- Det var, hvad banken krævede for at fortsætte sit engagement med os, forklarer han.
Efter gennemgang af hele bedriften stod det klart, at økonomien ved at køre med egen maskinpark var alt for dårlig.
- Mange landmænd vil helst ikke erkende, at det er sådan, det forholder sig, påpeger Lars Aamand.
Langsigtet kontrakt
Da det stod klart, at maskinerne var for dyre i drift, blev der forhandlet med Aagaard Fourage om en aftale omkring levering af grovfoder, halm og aftagelse af gyllen.
Aftalen er sat sådan sammen, at Aagaard Fourage, der er et datterselskab til Maskinstationen A/S, forpagter al familiens jord mod at forpligtige sig til at levere en årlig aftalt mængde majs- og græsensilage samt halm.
- Det vigtige her er også fokus på kvaliteten, som spiller ind på fodringen og dermed mælkeydelsen, forklarer Lars Aamand. Men kvalitet skal han ikke tænke på, fordi hele driften af marken er overladt til Aagaard Fourage.
Kontrakten mellem der to parter omfatter en nøje beskrivelse af, hvad en standardkvalitet er i majs- og græsensilage. Denne standard sættes til en pris pr. foderenhed, som er koblet op på en aftalt kornpris.
- Afviger kvaliteten af vores leverancer af majs- og græsensilage fra standarden, sker der regulering af prisen både op og ned, siger Torben Jonasen.
Det samme gælder, når kornprisen svinger. Men her er parterne enige om, at prisudsvingene dæmpes ved at lægge en faktor ind.
- Når kornprisen går op, slipper vi billigere, mens en faldende kornpris ikke giver os det fulde fald, siger Lars Aamand.
Ikke bundet
Hvert år i november måned bestemmer Lisbeth og Lars Aamand sig for, hvor meget majs- og græsensilage de vil have leveret fra Aagaard Fourage det efterfølgende år.
- Vi kan selv bestemme mængden og er kun forpligtet til at aftage det, vi har bestilt.
- Men Aagaard Fourage har ret til at levere 20 procent mere foder end aftalt, hvis avlen er særligt stor, som den var i 2014, siger Lars Aamand.
I år, hvor majsavlen ser ud til at blive skuffende, er det derfor en stor fordel, at siloerne blev ekstra godt fyldt op i 2014.
Aagaard Fourage skal levere den snittede majs og græssammenkørt i familien Aamands siloer, og så sørger de selv for afdækningen. Halmen bliver også leveret på gården, og gyllen afhentes i gylletanken.
12 lige store rater
Aftalen mellem familien Aamand og Aagaard Fourage løber i fem år ad gangen med rullende forlængelse.
- Det er nødvendigt at tænke langt fremad for begge parter. Vi har jo ikke længere maskiner, så vi er helt afhængige af at vide, hvorfra vi skal få vores grovfoder, siger Lars Aamand.
For Aagaard Fourage er det også en fordel at kende arbejdsopgaver for en længere årrække.
Det springende punkt i en aftale, som de to har indgået med hinanden, er selvfølgelig pris og betaling.
- Prisen er fornuftig, som vi har strikket aftalen sammen. Man kan selvfølgelig altid diskutere den, men vi er rigtig godt tilfreds med den, fastslår Lars Aamand.
Han er også rigtig godt tilfreds med, at der betales for ydelserne i 12 lige store rater.
- Så har vi ikke en likviditet, som svinger meget, fordi der er sat en masse penge i såsæd, gødning, planteværn og høst med videre i løbet af foråret og sommeren, påpeger han.
Mælkeydelsen øget
Mentalt var det svært for familien Aamand at vinke farvel til maskinparken og dermed markarbejdet.
- Men vores mentors fokus på forenkling, forenkling og atter forenkling har vist sig at være rigtig.
- Vi er kommet op på land rent økonomisk, og vi sparer en masse tid, som vi kan bruge både til stærkere fokus på pasning af køerne og til fritid, siger Lars Aamand.
Den stærkere fokus på pasningen af køerne har haft den konsekvens, at mælkeydelsen er steget med mindst 15 procent siden januar 2014.
Selvom mælkeprisen er lav, har det alligevel meget stor betydning for familiens totaløkonomi.
- Vi kan kun anbefale andre at revurdere deres måde at drive landbrug på, lyder rådet fra Lars Aamand.
