Det er i dag tilladt at fodre økologiske grise og fjerkræ med op til fem procent ikke-økologiske råvarer, men EU-kommissionen lægger i økologireglerne op til en overgang til 100 procent økologisk fodring. Fra nytår har alle økologiske svin fået 100 procent økologisk foder (Den nye Brancheaftale som alle slagterier er med i). Det stiller det økologiske landbrug i Danmark over for nogle udfordringer i forhold til at skaffe økologisk foder nok og sørge for, at de fleste råvarer er dyrket i eller nær Danmark, så bæredygtighedsprincippet opretholdes. Det skriver DCA på deres hjemmeside.
Den problemstilling er en del af baggrunden for, at Miljø- og Fødevareministeriet har bedt Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet om at kortlægge mulighederne for at producere proteinfoder i Danmark. Resultaterne er samlet i DCA-rapporten "Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr - faglige muligheder og udfordringer", som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Rapporten er udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Underskud af dansk proteinfoder
En tidligere rapport fra Aarhus Universitet (LINK) viste, at der er et underskud af dansk produceret økologisk protein på ca. 50 procent. I rapporten "Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr - faglige muligheder og udfordringer" beskrives det også, at det er en udfordring at være selvforsynende med økologisk foder i Danmark. Rapporten peger dog også på en lang række muligheder for alternative proteinkilder.
- Vi vurderer, at det på den lange bane er muligt at forsyne grise og fjerkræ med danskdyrket, økologisk protein. Det kræver dog, at der satses på flere forskellige typer af proteinkilder, og at de økologiske landmænd bruger fodringsstrategier, som udnytter kvaliteten af grovfoder, samt giver dyrene øget mulighed for at æde planter, insekter og orm på deres udearealer, siger Sanna Steenfeldt, som er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten.
Bælgplanter som lupin, hestebønne og ært har også et højt proteinindhold og kan med fordel dyrkes i Danmark, men indholdet af methionin er lavt og dermed ikke en ideel proteinkilde til fjerkræ. Det samme gør sig gældende for raps, hampefrø, esparsettefrø og quinoa, som desuden yder et højt bidrag til aminosyreforsyningen hos de enmavede dyr.
Blandt løsningsmulighederne kan dyrkning af sojabønner overvejes, da sojabønner er en god protein- og aminosyrekilde til enmavede dyr som grise og fjerkræ. Forsøg med dyrkning af sojabønner i det sydlige Danmark har vist gode resultater med sojabønner af høj kvalitet, men nye sorter skal findes med henblik på højere udbytter for at komme i betragtning som en væsentlig hjemmedyrket proteinkilde.
Muslinger og grønt protein i truget
Ved hjælp af bioraffinering kan protein udvindes fra grøn biomasse som rødkløver, kløvergræs og lucerne.
- I øjeblikket udfører forskere ved Aarhus Universitet projekter, som skal undersøge fordele og udfordringer ved at fodre fjerkræ og grise med dette grønne proteinfoder. Resultaterne fra de indledende forsøg er positive, siger Sanna Steenfeldt.
Muslinger kan også komme i grisenes og hønsenes fodertrug, da mel herfra er proteinfoder af høj kvalitet. Det er dog en udfordring at holde omkostningerne nede, når melet skal produceres, blandt andet da skallerne skal fjernes.
