DEBAT - I disse uger er der en heftig debat om henholdsvis økologi og konventionel produktion. Debatten når af og til stormfulde højder og nærmer sig nogle gange en nærmest religiøs debat, hvor fortalere og modstandere også går personligt efter hinanden.

Men kan vi ikke en gang for alle slå fast, at såvel danske økologer som konventionelle landmænd har en meget høj standard og på hver deres måde dækker et behov i markedet? Ingen kan undværes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det, jeg synes, mangler i debatten, er, at der er store forskelle mellem dansk økologisk standard og den standard, man ser i andre lande.

Eksempelvis er det de nationale myndigheder, der fastsætter kravene for økologiske kyllingers daglige tilvækst, hvor Danmark tillader 35 gram per dag, mens andre lande tillader 40, 42 eller helt op til 45 gram per dag. Sidstnævnte gælder eksempelvis i vores naboland Sverige. Danmark har også et skrappere krav til eksempelvis beplantning på udearealerne.

Bier, der laver økologisk honning, har i Danmark også skrappere afstandskrav til konventionelle arealer, end deres udenlandske bi-kolleger. Køber man økologisk honning, er der således "grader" af økologi helt afhængig af, hvilket land bien har fløjet rundt i. Altså, forudsat at den lille bi ikke lige har være på udflugt lidt længere væk og dermed slet, slet ikke har økologisk honning med i kurven.

Bierne, der summer så skønt, mens de fylder deres kurve, er garanteret fløjtende ligeglade med dyrkningsmetode. De går formentlig blot efter smagen.