Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Økologer sprøjter også med pesticider

Af Stig Sandholt Andersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug - 10. nov. 2017 KL. 15:26

Der bruges hjælpestoffer og pesticider i økologisk produktion, og kontrol af restkoncentrationer er stort set fraværende, skriver BL's faglige konsulent i dette debatindlæg.

Al produktion sætter aftryk. Også landbrugsproduktion - konventionel såvel som økologisk.

Der gælder for al produktion den grundregel, at den skal afsætte færrest mulige spor, anvende færrest mulige ressourcer og producere økonomisk optimalt.

I landbrugsproduktion, den konventionelle som den økologiske, anvender vi hjælpestoffer, dvs. gødning og sprøjtemidler. Vi skal ved fødevareproduktion forholde os til både aftryk ved produktionsformen, samt sundheden af de produkter der produceres. Vi erkender, at det også efterlader et aftryk, når man dyrker konventionelt, og bekræfter, at der findes minimale og ubetydelige restkoncentrationer i konventionelt dyrkede afgrøder. Det, man skal forholde sig til, er, om man vil acceptere rester, eller om man ikke vil. Det gælder også de økologiske fødevarer.

De tilladte midler

I Danmark er det tilladt at anvende pesticider i økologi, når det er vurderet, at der er en fare for afgrøden.

Det er således tilladt at anvende 33 midler til økologisk brug herhjemme.

Her er det værd at lægge mærke til især to af midlerne, der er tilladt at anvende, nemlig pyrethriner og svovl. Pyrethrum, der er udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium, også kendt som planten krysantemum, er et middel der anvendes til bekæmpelse af insekter.

Pyrethrum virker ved, i bogstaveligste forstand, at slå følsomme insekter omkuld og efterlade dem lammede som følge af gift-effekten. Midlet lammer insektets nervesystem, som efterfølgende fører til død. Ikke meget anderledes end hvordan et konventionelt middel ville have virket.

Samme udfordringer med økologiske æbler

Som i alle andre produktionserhverv er økonomi et parameter, der vægter højt. Her har udbytte en altovervejende betydning. En konventionel frugtavler høster omkring 30 ton æbler pr. hektar, mens en professionel økolog høster omkring 10 ton pr. hektar. En hobbyavler har i bedste fald to ton pr. hektar. Hvis man skal leve af sin produktion, må disse udbytteforskelle nødvendigvis blive afspejlet i en tilsvarende prisforskel. Den prisforskel kan produktet ikke bære. Derfor bliver alt professionelt avlet økologisk frugt, til salg i Danmark, sprøjtet med godkendte økologiske pesticider, i Danmark såvel som i udlandet. Uden undtagelse.

Der er de samme problemer i økologiske æbler som i konventionelle. Der er stadig mindst fem forskellige insektarter, der kan ødelægge høsten. Der er frugttræskræft, der er fire-fem rådsygdomme, og så er der æbleskurv, der i våde år er altødelæggende. Og da æbler sælges på deres udseende, og ikke holder sig så godt, hvis de er skadede, er problemet uoverskueligt. Så hvad gør man?

Sidstnævnte æbleskurv bliver behandlet med svovl som bekæmpelsesmiddel, der er tilladt i økologisk dyrkning. Svovl i sig selv udgør ikke nogen større sundhedsrisiko for mennesker, men svovl er ikke et selektivt middel forstået på den måde, at det også udrydder alle insekter, der måtte findes i plantagen.

Sundhedsskadelige stoffer i udenlandsk økologi

I økologiske æbler er det ikke tilladt at bruge kobber til svampebekæmpelse i Danmark. Det er det derimod i en række andre lande i EU. Når der bliver importeret æbler til Danmark, og disse pakkes om for efterfølgende at blive påsat et dansk økomærke, har de danske fødevare-myndigheder svært ved at kontrollere, hvad dette æble er blevet behandlet med i udlandet.

De sundhedsmæssige effekter fra pyrethrum og kobber er ifølge et forskningsprojekt fra henholdsvis 2002 og 1996, påvist til at forøge forekomsten af leukæmi blandt avlere med 3,7 gange, når de havde arbejdet med pyrethrum, i forhold til dem der ikke havde. For kobber forøgede det antallet af leversygdomme, 3-15 år efter at avlerne havde været udsat for påvirkning.

Planterne danner også selv gifte

Og hvad med de farlige og naturlige pesticider, som planterne selv danner - og som derfor i særlig høj grad dannes af ubeskyttede (økologiske) planter? Der er eksempelvis også et højere indhold af den ekstremt farlige gift, dioxin, i økologiske afgrøder. Verden er altså ikke helt så enkel, som så mange vil gøre den til - når den lille forskel i pesticidrester ofte fremføres som et argument i økologiens favør.

Økologien udenfor radaren

I forhold til de danske sundhedsmyndigheder, Fødevarestyrelsen og DTU fødevareinstituttet bliver der ikke kontrolleret for restkoncentrationer, når der er anvendt et naturligt økologisk middel. Kun hvis det er et middel, der også anvendes i konventionel dyrkning, bliver det fundet. Dette er, fordi man anvender det samme kontrolprogram til konventionelle analyser såvel som til økologiske, og dermed har man også de samme grænseværdier. Midlerne tilladt i økologi har ikke deres egne grænseværdier men følger de konventionelles, og de opdages kun i og med, at de ikke er tilladt at anvende i økologi. Altså ved man ikke, hvor meget økologisk frugt og grønt, der rent faktisk indeholder pesticidrester godkendt til økologi, når det kommer til salg i butikkerne. Der kontrolleres simpelthen ikke for disse stoffer. Men det burde man.

Køb dansk!

Konklusionen og det gode råd til forbrugeren må igen være: Køb dansk! Uanset om det er konventionelt eller økologisk.

Vi producerer i Danmark de sundeste og de sikreste fødevarer, med det laveste indhold af pesticidrester. Men bevidstheden om og kontrollen af de midler, der anvendes i økologien, bør skærpes, først da har forbrugeren et frit valg på et oplyst grundlag.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame