Der er næsten 400 tilmeldte til Økologisk Landsforenings generalforsamling, som løber af stablen i Vingsted i dag fredag og lørdag.

Her skal det rekordstore antal deltagere blandt andet stemme om foreningens nye femårige strategi, ny vision/mission samt et forslag fra bestyrelsen om et nyt navn til foreningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologisk Landsforenings medlemmer mødes fredag og lørdag til generalforsamling og årsmøder i foreningens otte fagudvalg.

25 år

Ø-mærkets fødselsdag er et omdrejningspunkt for generalforsamlingens middag og fest fredag aften, men inden da skal medlemmerne stemme om foreningens nye strategi, vision/mission samt et forslag om en navneændring.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) deltager på generalforsamlingen fredag til en dialog med økologerne om regeringens Økologiplan Danmark, som blev præsenteret for nylig.