De nuværende retningslinjer om økologers brug af ikke-økologisk gødning skulle kun gælde frem til 31. juli, men de bliver nu forlænget frem til det nye år, hvor de bliver erstattet af nye retningslinjer.

Det er endnu uvist, hvordan reglerne kommer til at se ud, når kalenderen viser 2016. Det meddeler NaturErhvervsstyrelsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan læse mere om reglerne i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, og se, i hvilke særlige tilfælde en økologisk landmand må bruge mere end 70 kilo total-N ikke-økologisk gødning. I vejledningen står der også, at retningslinjerne gælder til 31. juli 2015, men nu bliver de altså forlænget indtil 31. december 2015.

NaturErhvervstyrelsen arbejder sammen med erhvervet på at tilpasse retningslinjerne med gyldighed for 2016. De nye retningslinjer kommer til at stå i økologivejledningen 2016.

Økologer kan stadig bruge op til 70 kilo total-N ikke-økologisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode uden at dokumentere behovet.