Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Økologer glæder sig over skub på udbetalinger

Af SSV - 7. dec. 2018 KL. 16:30

Landbrug og Fødevarer Økologi ser frem til at en stor del af økologerne nu får udbetalt tilskud. Især tørken har fået L&F til at skubbe på.

Julen falder tidligt for en del økologiske landmænd i år.

For Landbrugsstyrelsen har meddelt, at de fra 5. december begynder udbetalingen af økologitilskud. Og allerede to dage efter udbetalingen begyndte, er 61,7 procent af udbetalingerne gået til økologerne.

Det glæder Hans Erik Jørgensen, økologiformand hos Landbrug og Fødevarer.

- Det er positivt at Landbrugsstyrelsen allerede nu udbetaler de første penge og har meldt ud at 70 procent af de der har søgt om tilskud inden for miljø- og økologiordningerne vil få udbetalt deres tilskud i disse dage, siger han i en pressemeddelelse.

Er godt på vej

Landbrug og Fødevarer Økologi har flere gange klaget over den lange ventetid på udbetalingen af økologitilskud.

Især tørken har fået L&F Økologi til at lave en målsætning om, at 97 procent af øko-tilskuddene skal være udbetalt inden 1. februar 2019.

Derfor mener Hans Erik Jørgensen, at økologerne med december-udbetalingerne er godt på vej.

- Med udmeldingen fra Landbrugsstyrelsen om de 61,7 procent er vi godt på vej. Men det er selvfølgelig rigtig vigitgt for os, at de resterende økologer også får deres penge inden alt for længe. Det håber vi fortsat der er fuld opmærksomhed på, siger Hans Erik Jørgensen i pressemeddelelsen.

Landbrugsstyrelsen udbetaler løbende fra 5. december tilskud på alle miljø- og økologiordninger. 7 ud af 10 ansøgere får udbetalt deres tilskud i begyndelsen af december, lover styrelsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame