OK vil andet end at levere brændstof. Brændstofvirksomheden vil også rådgive kunderne om brugen af smøremiddel. I en stor maskinpark er det ofte gået vane i, hvilke smøremidler man bruger, derfor kan det vise sig nyttigt at få en smøremiddeltekniker til at gennemgå maskinparken, mener OK i en pressemeddelse.

Det giver et bedre overblik, og ofte kan man optimere, så man får færre type produkter på hylderne, fordi samme produkt kan anvendes på flere maskiner. Men det handler om at komme ud til den pågældende kunde, og det gør Mikael Erlandsen fra OK, der er smøremiddeltekniker, jævnligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Jeg oplever flere udfordringer, når jeg kommer ud til vores kunder for at gennemgå maskinparken og smøreoliebeholdningen,skriver Mikael Erlandsen i en pressemeddelse.

Smøremiddelteknikeren er ikke så vild med at gøre det, man plejer.

Nye maskiner kræver andre olier

-Generelt oplever jeg, at mange ikke har fokus på de krav, maskinerne stiller i dag. Man bruger blot det produkt, man har brugt i mange år, men det er fejlagtigt at tro, at de nye maskiner alle kan køre på eksisterende produkter. En vigtig del af udviklingen på maskinparken er også at bruge de rigtige olier, så maskinerne holder garantien,"forklarer Mikael Erlandsen, som er uddannet lastbil- og landbrugsmaskinmekaniker. Inden han kom til OK som smøretekniker for fire år siden, har Mikael Erlandsen blandt andet undervist fremtidens mekanikere i smøremidler på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Derudover underviser og efteruddanner Mikael Erlandsen kundernes medarbejdere.

Varde Maskinstation har skiftet OK, og ved skiftet gennemgik en smøremiddeltekniker maskinparken og foreslog forskellige tiltag, som kunne optimere brugen af smøremidlerne.

-Vi har fået strømlinet vores sortiment af smøremidler, siger Anker Vestergaard, driftsleder på Varde Maskinstation, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det har været en stor hjælp, at OK kunne hjælpe med at optimere og bruge den viden, man har omkring maskiner og produkter, til at sammensætte den rigtige oliepakke til vores maskinpark, siger han.