Både Ø-mærket og EU-mærket risikerer at miste værdi, mens private mærker slår sig på dyrevelfærd, fairtrade og miljøkrav.

Økologi

Ø-mærkets position kan være i fare

Det røde ø-mærke risikerer at komme ud på et sidespor, advarer eksportchef fra Økologisk Landsforening, som frygter, at øko-eksporten dermed er i fare.

Mens private mærkninsordninger som tyske Bioland og Naturland og svenske Krav har tilkæmpet sig en stærk position hos forbrugerne, risikerer det røde Ø at blive parkeret på et sidespor, hvor færre og færre lægger mærke til det. Det mener Kalus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening, ifølge Økologi & Erhverv.

Klaus Bentzen frygter, at det ikke alene vil risikere at svække markedsføringen af økologi på den hjemlige bane, men også gå ud over eksporten af dansk økologi.

- Med mindre de øvrige EU-lande og EU satser på en mere helhjertet markedsføring af det fælles mærke, vil danske virksomheder på sigt fa vanskeligere ved at trænge ind på eksportmarkederne, vurderer Klaus Bentzen.

Det begrunder han med, at de fleste øvrige EU-lande er dominerede af stærke private mærker.

- Når jeg ser på landene omkring os, oplever jeg, at de er i færd med at værdiskabe deres private mærker. Det gør de ved at stille ekstra krav til de producenter, der ønsker at benytte mærkerne. Ved at gå dybere ind i dyrevelfærd eller arbejde med fairtrade og øgede miljøkrav kan de skabe alliancer med de store detailkæder, siger han og fortsætter:

- Det udhuler værdien af Ø- og EU-mærket. Samtidig svækker det de øvrige landes motivation til at promovere EU-logoet.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Svend
20. jun 2011 kl. 18:53

Der er jo noget den mand har fået helt gal i halsen, for at en vare kan kaldes økologisk skal den være dyrket tæt på forbrugeren... Det har jo ikke noget med økologi at transporter vare over lange afstande...

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke