Nyuddannede agrarøkonomer og produktionsledere
10 agrarøkonomer og 29 produktionsledere har netop færdiggjort uddannelsen på Asmildkloster Landbrugsskole.
Det var første gang, landbrugsskolen kunne holde dimission for agrarøkonomer.
I agrarøkonomuddannelsen udvikles de personlige lederegenskaber, og der arbejdes målrettet med markedsføring, politik, økonomi og strategi. Disse fag giver muligheder for strategisk udvikling af egen virksomhed, mens det også er oplagt at bruge den viden i et af landbrugets mange andre følgeerhverv.
De 29 produktionsledere fik desuden et Grønt Bevis. Landmandsuddannelsens Grønne Bevis kræves, når man vil etablere sig som selvstændig eller drive en gård for andre. Uddannelsen er en overbygning af 5 måneders varighed og hvor man kan specialisere sig på linierne kvæg, svin, pelsdyr og planter.
Forstander Keld Mikkelsen oplyser, at 12 produktionsledere på holdet fortsætter som virksomhedsledere den 1. september 2010. Virksomhedslederuddannelsen er af fem måneders varighed og giver mulighed for at fortsætte som agrarøkonom på skolen.









Kommentarer
Indsend kommentar