- Dansk landbrug kan ikke engang konkurrere med de lande, som ligner os mest i klima, geografi, infrastruktur og arbejdsløn.

Nytårstale og opsang fra Vagn

Danske landmænd står i en krise, fordi de har været for dårlige til at forsvare landbrugets interesse, mener Bæredygtigt Landbrug

- Vi står midt i den værste landbrugskrise i 30 år, nogle mener siden 30-erne. Krisen er værre end tidligere kriser, fordi det er en gælds og finansieringskrise, som er selvforstærkende. For hver fødevareproducent, der går konkurs, bliver værdien af de tilbageblevne ejendomme forringet.

Sådan siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen i sin nytårstale, der er blevet offentliggjort på foreningens hjemmeside.

- Krisen kunne dog være undgået. Vi havde alle set den komme, slår Vagn Lundsteen fast.

Han mener, at den kedelige udvikling først og fremmest skyldes dansk landbrugs ringe konkurrenceevne.

- Man taler ofte om, at dansk erhvervsliv ikke kan konkurrere med kineserne og andre asiatiske lande. Det er ikke vores problem. Dansk landbrug kan ikke engang konkurrere med de lande, som ligner os mest i klima, geografi, infrastruktur og arbejdsløn, siger Vagn Lundsteen, der især langer ud efter de danske vandmiljøplaner.

Du kan se hele Vagn Lundsteens tale ved at klikke her.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Sælg Arla...
29. dec 2011 kl. 14:52

 

Kvægbønder, kan løse deres krise, ved at sælge Arla på aktier til en kapital fond, 51%.
Resten kan fordeles, ved 25 % til landmændene, 5% til medarbejder, 19 % til Hr. og fru Jensen, dyrlæger, maskinforhandlere, andre konkurrenter. Så er alle med i dansen.

Så har alle en større interesse i at afreningen til Bønderne bliver bedre. Egenkapitalen er væk, hos kvægbønderne.. vi har hensat, pengen i mange år i Arla, men men men, hvad er Arla værd ???

Man kan ikke belåne gården og de penge man hensætter i Aral, det er som, at blæse og have mel i munden.

Niels.
29. dec 2011 kl. 13:54

 I skal ikke tage jer af Mona, hun er dybt useriøs og svarer ikke på spørgsmål.

tjenne
29. dec 2011 kl. 13:25

hej mona der blir kun opdyrket 61% i 1930 var det 75% så der forsvinder godt 20 ha hver dag til natur veje bebyggelse . mvh tjenne.

jørn petersen
29. dec 2011 kl. 00:56

Til ´´naturelskerne´´ på denne side , og også på andre sider med samme emne, er der kun at sige: Kør dog for pokker lidt udenfor landets grænser og se, hvad natur i virkeligheden er. Nys hjemkommet fra en lille rundtur til det sydhollandske med hjemrejse nordpå så langt mod vest som muligt, fra amsterdam over til Hamburg og så Puttgarden, et helt fantastisk naturscenarie MED landbrug. Landbrug og natur er åbentbart kun i DK modsætninger. I alle andre lande er det netop landmændene , som tilsyneladende kan varetage naturens krav på vegne af den øvrige befolkning. Men hos os er det alle klynkerne, der formentlig ikke gør en pind for naturen ud over at lade computerens server ose strøm af et eller andet sted i verden, som man ikke selv kan blive en del af. I Holland må en virksomhed, som slår sig ned et sted, er statte den her inddragne natur med natur et andet sted. Meget fornuftigt, synes jeg, om vi også her tillands lod enhver nybygning eller nyt parcelhus være forpligtet til at erstatningskøbe tilsvarende stykke natur et andet sted i landet. Så ville gnavpotterne ved disse tangenter med rette også kunne kalde sig sponsorer af vor natur. Hver gang en ny vej laves, bliver småkryb fortrængt fra sit værested og vi må herefter høre for, at vi ikke lader dem få levesteder. Fy føj for en tankegang, som desværre i altfor lang tid har været gængs tone hertillands. Kanalerne i Holland og Tyskland er ligeså naturlige i elementet som i Danmark, de er nemlig allesammen lavet for at vi kan dyrke jorden. Men i DK synes man altså, at kanalerne er lavet af naturen. I DK er kun ca 2 håndfulde naturlige vandløb, resten er tilpasset af menneskene til menneskenes brug. Derfor skrot grundlaget for vandplanerne hertillands, men det skriver VL vistnok noget om i sin nytårstale her på siden.

Erfaland.dk
28. dec 2011 kl. 23:48

"Nye veje giver nye muligheder"

Det er et mantra flere burde dyrke i øjeblikket. Vi har gennem årtier været hammer omstillingsparate og taget mod de udfordringer, der mødte os. Populært sagt kan det være en fordel at se muligheder frem for begrænsninger.

Eksempelvis har landbrugsskolerne reformeret uddannelserne indenfor jordbrugssektoren, hvilket bringer termer som innovation, ledelse og strategi i spil. Fremtidens landmænd vil immervæk være langt bedre gearet til det øgede udefrakommende konkurrence på tværs af landegrænser samt interne landeregler og -pålæggelser, end tidligere generationer. Og det er nødvendigt...

Er vi ikke allerede igang med at udbygge vores konkurrenceevne samt øge åbenheden og gennemsigtigheden indenfor erhvervet?

Det vil altid være mere konstruktivt at se fremad og lære af fortiden. Hvad der allerede er sket, kan man ikke gøre noget ved.... Lad os i stedet fokusere på hvilke nye muligheder disse nye veje giver os!

 

 

Hans Petersen
28. dec 2011 kl. 22:00

  Finn Nielsen. 19:47

 

 Fornemt og rigtigt indlæg !!!

øhø
28. dec 2011 kl. 21:33

[/quote]

stedet for altid at hulke over Mona Blenstrup.

"Danmark er verdens største land" øh øh er det ikk Jacob ?

Vi har det største areal under dyrkning. Også arealer, der ikke burde være dyrkede, da de ikke egner sig til den moderne maskinmekaniske landbrugsmetode.

For eksemple har Danmark langt mere vand omkring sig end Tyskland.?????????????

 

 

 

 

 

Finn Nielsen.
28. dec 2011 kl. 20:47

 SLB, ja det kan vi godt, og det synes jeg vi skal være stolte af. Det var dygtige danske landmænd, der ved intensiv opdyrkning , støttet af staten, gjorde Danmark til et af verdens rigeste lande i 40erne og 50erne, industrien kom så til i 60erne. Læste for nylig et interview med den øverste chef i Novo hvor han bl. a. udtalte at han ikke forstod hvorfor DK ikke udnytter potentialet i dansk landbrug noget bedre, da det er den største kompetenceklynge DK har, jeg er sikker på at han ved hvad han taler om. I en undersøgelse for nylig blev lederne for de største virksomheder herhjemme spurgt om deres fremtidige vækstplaner, 9 ud af 10 vil hovedsagelig vækste i udlandet, OG de udtalte, at viden flytter med, da innovationen skal være hvor produktionen er. Så den der med at vi skal leve af viden kan man vist glemme alt om. Mange lande der hovedsagelig består af bjerge, skove eller ørken, er rimeligt misundelige på os. Vi har 10tusindvis af HA med natur, så jeg kan ikke se problemet. Men jeg kan se problemet, når DK nu har 100 Mia. i underskud, og det bliver langt værre, når folk som Jacob Jensen og SLB vil have endnu mere natur og dermed mindre produktion og eksport, men jeg tror det bliver rigtig meget op ad bakke for jer. Hvis I fulgte lidt med, så ville I vide, at kommunerne skal stå for ( genopretningen ) af 5000 km. vandløb, men de har allerede nu meldt ud, at de ikke har penge til det, og at de i givet fald må tage pengene et andet sted, så hvis I vil have mere natur, bliver der skåret i uddannelse og ældrepleje i stedet. I aner ikke hvad I taler om, DK har ingen penge, og det bliver langt værre. I er garanteret offentlig ansatte og ved ikke hvor pengene kommer fra.

Jespersen
28. dec 2011 kl. 20:33

 Så er latterlige Mona på banen igen, med sin galde og harme........Mona vær venlig at give svar på alle de flyvende spørgsmål andre har stillet til dig i andre debatter.......- inden du blot udgyder mere galde og pladder

Mona Blenstrup
28. dec 2011 kl. 20:12

Jacob har da ret.

Vi har det største areal under dyrkning. Også arealer, der ikke burde være dyrkede, da de ikke egner sig til den moderne maskinmekaniske landbrugsmetode.

I stedet for altid at hulke over, at "alle andre lande" har det så meget friere og med meget mindre regler, så burde man være stolt over, at vi i langt større grad passer produktionen til natur og miljø end man gør andre steder.

For eksemple har Danmark langt mere vand omkring sig end Tyskland.

 

Nej det er da langt mere beskæmmende, at man ikke for længe side har indset, at det mantra, der har hersket i de sidste 30 år med mere jord , større produktionsapparat og øget kredit i landbruget ikke har ført til den ønskede velstand og det gode omdømme.

Nye veje giver nye muligheder.

 

 

 

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke