- Det er muligt, at vi er det første land i verden, som stiller krav om alarmer, men vi bliver næppe det sidste, siger miljøminister Ida Auken (SF).

Nyt våben mod gylleudslip

Danmark er formentlig det første land i verden, der stiller krav til sms-alarm, som skal forhindre gylleudslip til åer og søer

Miljøministeriet har indført en ny regel, der træder i kraft den 1. januar 2012 og betyder, at alle gylletanke tæt på vandløb skal udstyres med en gyllealarm.

Den vil advare landmænd elektronisk - eksempelvis via sms - hvis deres gylletank er ved at løbe over. På den måde kan landmændene reagere hurtigere, så gyllen ikke skader både dyre- og planteliv i vandløb og søer.

- Naturen skal beskyttes bedre mod alle de gylleudslip, der hvert år sker i Danmark. Det er afgørende, at landmanden alarmeres, når en gylletank er på vej til at løbe over, så han kan forhindre gyllen i at flyde ned og forurene åer og vandløb, siger Lone Loklindt (R), formand for Folketingets miljøudvalg.

Gyllealarmerne har længe været efterspurgt af netop De Radikale.

Første land i verden

Den nye regel handler først og fremmest om at forhindre udslip fra gyllebeholdere tæt på søer, åer og vandløb, men derudover er der også et særligt fokus på de cirka 100 gyllebeholdere rundt om i landet, der ligger på arealer, som skråner mod åer eller vandløb.

Her er der et krav om en såkaldt gyllebarriere, der vil kunne opsamle gyllen i tilfælde af udslip.

- Det nye krav om gyllealarmer er et godt eksempel på, at skærpede miljøkrav kan stimulere udviklingen af nye grønne teknologier, som kan bruges i eksportsammenhæng. Det er muligt, at vi er det første land i verden, som stiller krav om alarmer, men vi bliver næppe det sidste, siger miljøminister Ida Auken (SF).

Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger sker der godt 40 gylleudslip hvert år i Danmark. Det er kommunernes opgave at kontrollere, at landmændene får installeret gyllealarmerne efter 1. januar 2012.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
15. feb 2012 kl. 09:59

I see, I suppsoe that would have to be the case.

bondekonen
2. jan 2012 kl. 18:13

Læste min kommunes hørringsvar iforbindelse med  vandplanerne. Deri kunne man bl. andet læse at der var flere rensningsbassiner som fungerer som bufferlager at der accepterer man overløb 2-3 gange om året. Disse bassiner fungerer såvidt jeg ved både til kloak og så spildevand fra belæstede arealer, veje mm fra de omkringliggende små byer. Vandet ledes via gamle rørlagte vandløb ud i et Natura 2000 område. Det er der ingen der beretter om på gyllebomben. Måske skulle vi i landbruger slå os sammen i kommuner og lave vores fælles hjemmeside, der omtaler det kommunale udledning når der sker udslip. Det er i de færeste byer at ledningsnettet er blevet renoveret siden det blev lagt. Har man inden for det offentlige overhovedet et overblik over alle disse rørlagte ledninger og bassiner. 

Jeg fattede ikke at der ikke var et større ramaskrig i den kommune hvor der i årevis  er foregået ulovlige udledninger henover en landmands mark når anlægget end ikke kunne kommer af med det urensende spildevand i Lillebælt. Indtil jeg læste en borgerjournalist indlæg. Det viste sig at der var en meget heldigt person sammenfald (set med kommunes øjne) mellem den lokale formand for DN, jeg husker ikke om vedkommende også var formand for det nu selvstændige forsyningsselskab eller blot menig medlem, og samtdigt var han også medlem i teknik og miljø udvalget i kommunen og hørte til det parti bestyrelsesmedlem som stiller borgmesteren. En rigtig kasket Karl forstået på dårlige måde.  Det må da være noget for de så hårdtplagede skatteydere herinde på debatten at tage fat på. Sådan en mand ender jo med at koste samfundet rigtig meget idet vi risikerer at skrue på de forkerte knapper mht miljøindsatsen og der kommer så en regning til vore efterkommere som de så ikke har råd til pga manglende indtjening (produktion).

 

 

 

  

den lille bonde
2. jan 2012 kl. 16:39

Carsten du skal ikke betale 8% i arbejdsskat når du får pencion understøttelse eller bistandhjælp.

Søren Vestergaard
2. jan 2012 kl. 16:01

Ja, mærkelig debat.

Men det er tilsyneladende helt i orden at menneskegylle løber ud i naturen når det regner for meget.

Der kommer vel en dag, hvor der skal betales afgift til staten, for at gå tønden mere end 2 gange dagligt........så må man holde sig indtil da.

Hvor jeg dog træt af dette land.

Har for øvrigt lige fået et nyt affaldshæfte ind af døren. 34.000,00 kr for et årskort til genbrugspladsen pr. ladbil. Hvor mon affaldet så ender henne. ------- Tror ikke denne afgift gavner naturen.

Peter J.
2. jan 2012 kl. 15:48

De fleste alarmer der bliver udbudt sikrer også mod overpumpning. Dvs. hvis landmanden har overset at tanken var fuld inden han startede pumpen. Ligeledes hvis pumpen ved en fejl bliver startet så gyllen bliver pumpet ud over kanten. Det er vel i vores alles interesse at få begrænset skaderne.

H.K.N.
2. jan 2012 kl. 13:17

En mærkelig drejning af en debat der burde handle om gyllealarmer/tankovervågningssystemer !!!

MP
2. jan 2012 kl. 10:08

Kontanthjælps modtager der betaler skat, det er god værkstedshumor... - det er muligt der bliver trukket skat, men du tjener jo ikke noget selv

carsten
2. jan 2012 kl. 09:17

 @DJ. Du får kontanthjælp. Hvor kommer de penge fra? Kommer der flere eller færre penge i statskassen, hvis du ikke betaler skat, men får det samme udbetalt? 

Eksempel. 

Brutto 15000.

amb 8% 1200

Fradrag 4543

Skat 40% (15000-1200-4543)*0,4=3702,40

Udbetalt (15000-1200-3702,40)=10097,60

 

jespersen
2. jan 2012 kl. 08:54

DJ

Du er netop en af dem der er for mange af - og der er ikke råd til det fremover.... iøvrigt betaler du ikke nogen støtte til landbruget igennem din skat, du betaler for at kunne købe fødevarer til under markedspris.

EU støtten blev indført for at hjælpe forbrugerne til billige fødevarer, ikke som en støtte til landbruget, her fungerer den blot som en kompensation for at må acceptere en lavere pris - det er utroligt som det faktum gang på gang bliver fordrejet. En løgn bliver ikke til en sandhed blot fordi den bliver fortalt mange gange......

DJ
2. jan 2012 kl. 08:30

Hold nu lige med jeres piven, jeg får kontant hjælpe og betaler altså også skat til samfundet, for at landmænden også kan få deres støtte!!!

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke