Idémændene bag udviklingen af fremtidens stalde til køer og svin samt flere prisbelønnede miljøteknologier har købt rettighederne til produkterne af deres nu tidligere arbejdsgiver MT Højgaard og startet deres eget firma, AgriFarm.

Ifølge en pressemeddelelse fra AgriFarm er køberne tidligere divisionsdirektør Hans Jørgen Pedersen og forhenværende sektionsdirektør Erling Friis Pedersen, der begge har været involveret i udviklingen af staldene og miljøteknologierne siden 2007. Hans Jørgen Pedersen har en mangeårig baggrund i byggebranchen, og Erling Friis Pedersen er uddannet agronom.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Staldkoncepterne har vakt opsigt herhjemme og i udlandet, og flere af miljøteknologierne har vundet Agromek-prisen i henholdsis 2009 og 2012 samt EU's Miljøpris i 2012.

Flytter til Foulum

AgriFarm får adresse i Agro Business Park, der er nabo til Aarhus Universitets afdeling i Foulum ved Viborg. Udviklingsdirektør og Partner i AgriFarm Erling Friis Pedersen understreger, at betydningen af den nye adresse er stor:

- Vi ser virkelig frem til at fortsætte arbejdet i Nordeuropas måske allerbedste forskningsmiljø på landbrugsområdet. Her er der et skarpt fokus på iværksætteri og innovation inden for jordbrug,fødevarer, bioenergi og miljøteknologi, siger Erling Friis Pedersen.

Hans Jørgen Pedersen og Erling Friis Pedersen får følge af tidligere salgskonsulent Poul Erik Christensen, der bliver produktchef i AgriFarm.

Miljøforbedringer

Kernen i AgriFarms portefølje er tre forskellige staldkoncepter, som alle reducerer miljøbelastningen med helt op til 75 procent, forbedrer staldklimaet og nedsætter energibehovet til lys, ventilation og varme - der, hvor der bruges varme - med op til 60 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre staldkoncepter omfatter en stald til mælkeproduktion, en stald til smågriseproduktion og en slagtesvinestald med tilhørende teknologier som for eksempel lavenergikonceptet IntelliFarm, styringssystemet SmartFarm, hybridventilationssystemet SmartVent, der finder anvendelse i alle tre koncepter, samt de intelligente gyllepropper.jf