Med tre forskellige tankstørrelser er Kyndestoft

Maskinfabrik klar til at tilbyde mobilt gylleforsuring til traktor og gyllevogn til sæson 2014.Tre forskellige tanke på 1.000 liter, 1.500 liter og 2.000 liter kan tilbydes til traktorens frontlift, selvom der i første omgang satses på 1.500 liter for at tage hensyn til vægten.- Systemet er godkendt til Dangødnings Acidline, som indeholder cirka 50 procent svovlsyre, fortæller Albert Hedegaard, Kyndestoft, der er idémanden bag systemet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg sendte faktisk det første eksemplarer på markedet i 1995, hvor vi fik 10 anlæg ud at køre, så systemet er ikke helt nyt for os, forklarer Albert Hedegaard.

Dobbelt dosering

Med Acidline er systemet godkendt til udbringning af gylle på græsmarker med slæbeslanger samt sortjord med slæbeslanger, når gyllens pH-bringes ned til 6,0.- Det er samme princip som med tankforsuring, fortæller Albert Hedegaard.

Dette betyder, at marken skal have en dobbelt dosering med den halve svovlsyre, i forhold til hvis systemet var med 96 procent ren svovlsyre.

- Acidline skal pumpes over i tanken fra lagertanke som eksempelvis maskinstationerne har stående, forklarer Albert Hedegaard. Han tilføjer, at flere svovlsyreproducenter er glade for løsningen, hvor der ikke skal leveres svovlsyre i palletanke, da palletanke med små syrerester ofte er et problem.

- Desuden skal palletanke til svovlsyre godkendes hvert andet år, og det er der mange af dem, som ikke kan. Derfor må de skrottes, påpeger Albert Hedegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikkerheden i top

Brian Mortensen indehaver af Egebjerg Maskinstation på Thyholm har købt et af de nye anlæg, som skal monteres sammen med en Samson PG II 27 gyllevogn.

- Jeg har købt dette system frem for alternativer, for jeg synes det er mere sikkert at køre med, da man kun har 50 procent svovlsyre i tanken, påpeger Brian Mortensen og uddyber:

- Jeg er overbevist om, at det ikke er et spørgsmål om 'hvis det går galt i trafikken', men 'når det går galt i trafikken', og så er det rart, at bilisten som kører ind i fronttanken får 50 procent svovlsyre ud over sig i stedet for 96 procent, påpeger Brian Mortensen.60 sekunder

Han sammenligner med, at en blanding med 50 procent svovlsyre kan sammenlignes med batterisyre, og dermed er skaden knap så stor ifølge Brian Mortensen.

Han henviser til, at maskinstations ansatte ved, at i forbindelse med tankforsuring har man 60 sekunder til at skylle svovlsyre af beskyttelsesdragten, inden det går igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brian Mortensen er også glad for, at der er kommet et alternativt på marked for mobil forsuring i forbindelse med gylleudbringningen.

Hos Kyndestoft understreger man, at fronttanken ikke blot er lavet af glasfiber, som de øvrige fronttanke, som Kyndestoft er kendt for at producere.

- Det er lavet af en langt kraftigere, men stadig let materiale, og det er meget vigtigt at fremhæve, da svovlsyren ætser almindelige glasfiber tanke, fortæller Albert Hedegaard.

At det netop er en Samson gyllevogn, som Kyndestoft- systemet skal monteres på ved Egebjerg Maskinstation, er ikke en begrænsning, da systemet ifølge Kyndestoft kan monteres på alle gyllevogne uanset producent.

N i fremtiden

Albert Hedegaard er overbevist om, at i fremtiden vil det være en fordel med N-tildeling ved svovltilsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne løsning er på nuværende tidspunkt også mulig, men det vil være mere optimalt, hvis N er blandet i svovlsyreblandingen.

- Kvælstoffet kan samarbejde om optimal udnyttelse af gyllens fugtighed, og den fugtig gylle vil hurtigt sætte gang i omsætningen af kvæstoffet. Det vil give en forholdsvis god udnyttelse af den lille N-mængde, fastslår han.