Hvert år udleder den danske svineproduktion en enorm mængde CO2. En problematik, der på politisk plan er under skærpet fokus. Svaret? Ja, det gemmer sig - bogstaveligt talt - lige for trynen af grisen. Hemmeligheden er foderet.

Ved at sammensætte foderet til grisene med det rigtige proteintilskud, har det vist sig muligt at nedsætte udledningen af CO2 betragteligt. Samtidig kan de danske landmænd glæde sig over, at foderforbruget går ned - alt i mens produktionsresultatet går op. Der er altså tale om stor gevinst for miljøet, samtidig med at svineproducenterne sænker udgifterne til foder - og oplever bedre resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et foder der nedbringer brugen af soja, og som samtidig betyder at grisene udnytter brugen af fodret bedre,

Aage Staun, Direktør A-one Danmark.

På forkant med EU

I Danmark udleder svineproduktionen CO2 svarende til mere end 80 procent af alle danske personbiler. CO2 belastningen stammer især fra brugen af soja. Og soja udgør i dag en stor del af fodermængden til de danske slagtesvin.

Kommende klimastramninger vil betyde reduktion af import af soja, hvilket vil begrænse mængden af svinefoder. Kravet om mindre import af Soja til EU kunne derfor hurtigt have konsekvenser for svinebesætningerne i de danske stalde. Landmændene ville være nødsaget til at tilpasse antallet af svin til den mindre mængde foder. Og det ville både ramme landmændene og Danmark på økonomien.

Men sådan behøver det ikke at være. Det irske selskab Devenish har udviklet foderproteinet DeviGain. DeviGain reducerer mængden af soja til 80 kilo soja pr. ton foder, hvilket svarer til op til 13 kg pr. svin. I England og Irland fodres allerede cirka 10 procent af grisene med denne teknologi, hvilket betyder en besparelse på 20.000 tons mindre import af Soja på årsplan

Danske forsøg

Det danske datterselskab A-One har sammen med Midtjysk Svinerådgivning afprøvet fodertypen på flere danske besætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er yderst tilfredse med at give svineproducenterne et alternativ til foder. Et foder der nedbringer brugen af soja, og som samtidig betyder at grisene udnytter brugen af fodret bedre. Vi er alle interesseret i at Danmark opnår de kommende klimamål - også uden det har negative konsekvenser for landmændene, fastslår Aage Staun, Direktør A-one Danmark.

Men også hos Midtjysk Svinerådgivning kan de konstatere effekten af den nye fodertype. - Det primære resultat i vores forsøg er bedre produktionsresultater med lavere foderforbrug og samme tilvækst, fortæller Mogens Bækgaard, ledende konsulent hos Midtjysk Svinerådgivning.

Irland og England positivt

I Irland og England har den skræddersyede foderblanding gjort en forskel.

- Resultater fra både Irland og England viser, at DeviGain har en målbar lavere klimabelastning end andre fodertyper, fortæller Aidan O'Toole, direktør for svinesektionen i koncernen Devenish i Irland.

- Vi har et produkt, som i allerværste tilfælde giver samme produktionsresultater som andre fodertyper, uden øgede omkostninger, men med en fordel i forhold til drivhusgas, kvælstof og lugt, fastslår Aidan O'Toole. Direktør for svinesektionen i koncernen Devenish i Irland.