Høstcompagniet afholdte åbent hus fredag den 28 maj. Her ses foran de to CX'ere fra venstre:  Poul Rye Andersen, Lars Rasmussen, S.P. Madsen, Asger Rye Andersen, Poul Høgsberg, Ulrich Jakobsen, Morten Rasmussen. Foto: New Holland.

Nyt firma køber ind til høst

To nye mejetærskere skal køre for det nye firma Høstcompagniet A/S.

 

To nye New Holland CX8090 er netop afleveret til det nye firma Høstcompagniet A/S. Ifølge New Holland har Høstcompagniet A/S allerede 900 hektar at se til, men forventer at ekspandere hurtigt.

Høstcompagniet A/S blev etableret den 1. februar 2010 af Lars Rasmussen, Poul Rye Andersen og Asger Rye Andersen.

Alle tre har stor erfaring med maskinstationsdrift, men for at stå endnu stærkere på høstsiden besluttede man at samarbejde omkring disse opgaver. Dermed var Høstcompagniet A/S en realitet. 

- Vi har købt flere New Holland traktorer, ballepressere og med de nye CX8090 er Høstcompagniet A/S godt kørende, fortæller Lars Rasmussen.

Leverer god kvalitet

- Vi kendte CX-serien gennem vores 840'er, som var meget driftsikker, og så lægger vi vægt på halmkvaliteten, hvor en rystermaskine leverer en god kvalitet, der også er nem at få tør. Kapacitet regner vi heller ikke med at mangle, og med den helt store model i CX-serien er der rigeligt med hestekræfter, siger Lars Rasmussen.

Poul Rye Andersen lægger vægt på brugervenlighed for piloterne.

- Intelliview III- skærmen fungerer godt og har en let indstilling af de forskellige funktioner, siger han.

Skærmen er monteret som standard på betjeningskonsollen på højre side. Den fungerer som forbindelsesled mellem kontrol og indstillingsfunktioner og viser de forskellige indstillinger og data. Sammen med multifunktionshåndtaget, der bl.a. styrer retning og tømmerør, er føreren sikret let betjening under hele høsten.

Største model

CX-serien er New Hollands flagskib indenfor konventionelle mejetærskere og leveres med fem eller seks halmrystere alt efter model. Tærskningen og udskillelsen sker over store arealer, og gnidningseffekten kan dermed holdes på et lavt niveau, hvilket især giver den fine halmkvalitet.

Den 6-cylindrede motor på 10 liter, som ligger i CX8090, har et avanceret indsprøjtnings-system med højtrykspumpe og dyse samlet i en enhed.  Det sender kræfterne op på 455 hestekræfter. og det er mere end på nogen anden traditionel mejetærsker. Korntanken rummer 10.500 liter i CX8090 og kan med en tømmehastighed på 110 liter i sekundet tømmes på under 100 sekunder.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke