Nykredit hæver prisen på flekslån
Koncernen ændrer strukturen for at stille sig bedre i forhold til de fremtidige rammekrav på finansmarkederne. Flekslån isoleres i et særligt center.
Strukturændringerne skal forberede Nykredit på den fremtidige regulering af branchen og forbedre muligheden for en god rating hos de internationale kreditvurderingsinstitutter. Det skriver business.dk.
Finansiering af rentetilpasningslån udskilles i et særligt kapitalcenter. Det muliggør en selvstændig rating hos Moody's og kan betyde lavere kapitalkrav, skriver Nykredit i en fondsbørsmeddelelse.
Kreditvurderingsbureauet Moody's har for kort tid siden justeret vurderingen af risiciene ved refinansiering af flekslån.
Priserne hæves på både nye og eksisterende lån i Totalkredit med effekt fra 1.april næste år. Det kan lade sig gøre, fordi Totalkredit ikke er omfattet af det forbud, der forhindrer Nykredit i at hæve bidragssatsen for private efter fusionen med netop Totalkredit.









er man utilfreds kan man jo bare melde sig ud af den forening... godt træk at det er der resikoen er at det er der det skal koste...