Nye regler for fodermærkning gælder nu
Reglerne i EU-forordningen om markedsføring og anvendelse af foder skal anvendes fra 1. september 2010.
Formålet med den nye forordning er at skabe entydige regler for, hvordan foder skal markedsføres og mærkes i EU. Der har længe været et behov for at modernisere de eksisterende regler på området og få dem samlet i ét regelsæt. Det oplyser Fødevareministeriet.
Forordningen sætter fokus på foder- og fødevaresikkerhed, samt at markedsføringen af foder er gennemskuelig og brugervenlig og at sikre, at køberen ikke bliver vildledt.
De nye regler indfører ikke drastiske ændringer for, hvordan foder skal markedsføres, men der er dog visse nye områder, Fødevareministeriet anbefaler, at man sætter sig ind i, hvis man fremstiller og markedsfører foder.
Læs mere om de nye regler på Fødevareministeriets hjemmeside.









Kommentarer
Indsend kommentar