- Vi skal kræve faglighed og kontrollere fagligheden, siger Martin Merrild.

Nye muligheder for miljøpolitikken

L&F-formandskandidat Martin Merrild er sikker på, politikerne er lydhøre for erhvervet og slå ind på en miljøkurs, der er mere venlig over for erhvervet.

Henrik Lind Jørgensen  01.11.12 | 13:40

Det er svært at få ørenlyd i en stald med 32.000 daggamle kyllinger, og det er lige så svært at få bevægelsesfrihed. Kyllingerne pipper hver med deres lille næb, og her i deres første levedøgn følger de et menneske som var det deres mor. Så man skal tale højt, og man skal gå forsigtigt.

Formandskandidat Martin Merrild forudser, at der både bliver politisk lydhørhed og bevægelses-muligheder i fremtiden. Det er hans håb, at landbrugs-erhvervet får de muligheder, som gør det muligt at udvikle sig.

- Situationen for politikerne har ændret sig. Der bliver brug for de job og den valuta-indtjening, landbruget kan skaffe. Der er ingen tvivl om, at mange politikere tidligere ikke har syntes, det gjorde noget at stramme miljøpolitikken, men jeg tror, vi har en ny situation, hvis vi bare er skarpe på de faglige argumenter. Vi skal gøre opmærksom på konsekvenserne, og vi skal tage fat i, at vi ikke mener, der altid er regnet eller administreret rigtigt, siger Martin Merrild.

Skal kræve faglighed

Han mener, der er brug for at kæmpe en fortsat miljøkamp.

- Landbruget er nødt til at stramme vores måde at arbejde på. Vi skal kræve faglighed og kontrollere fagligheden. Vi skal nærlæse alt det, der kommer fra EU og se, hvordan det bliver indført i Danmark, for vi kan finde masser af eksempler på, at reglerne bliver tolket til ugunst for danske landmænd, og det er helt uacceptabelt, siger Martin Merrild.

- Det er tåbeligt at så efterafgrøder, hvis der ikke bliver fjernet mere kvælstof af den grund, og bliver befolkningen mere lykkelig af, at der ikke vedligeholdes vandløb, så markerne bliver oversvømmet, spørger Martin Merrild retorisk.

Han kan ikke forstå, at der har været politisk vilje til at sætte forskellige, udokumenterede miljøinitiativer i gang.

- Det har fået karakter af en ideologisk kamp, siger formandskandidaten.

Finde løsninger

Martin Merrild foreslår eksempelvis, at det bliver kommunerne, der udpeger de steder, hvor der skal være randzoner langs vandløb.

- Så kunne det ske i fred og fordragelighed. Befolkningen har ikke glæde af randzoner og efterafgrøder, hvis det ikke giver et bedre miljø. Jeg tror, at hvis vi fik dialogen, så kunne vi godt finde nogle løsninger, siger Martin Merrild, som erkender muligheden for, at landmændene på ny kommer på kollisionskurs med politikerne.

- Der er en risiko for, at politikerne bliver sure, men vi kan ikke bøje af på fagligheden, siger Martin Merrild.

Det er ikke sagen om randzoner, der har gjort landmændene til et dårligt stykke papir hos banker og finanstilsyn, men det har givet en modløshed, der ikke skal undervurderes, mener Martin Merrild.

- Den psykologiske faktor ved at blive knægtet fylder rigtig meget for landmænd i dag. De overgreb tager modet fra os, og vi vil ikke finde os i det. Det er svært at spole afgørelser tilbage, men respekten for konkurrenceevnen skal gennemsyre hele systemet i længere tid for at det bliver bedre, siger Martin Merrild.

Landbrugets betydning

Han hørte for nylig en embedsmand fra Vækstministeriet udtale sig om landbrugets betydning, og det stemte overens med det, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer siger.

- Derfor tror jeg, vi kan skabe en ny stemning i vores erhverv. Jeg tror, der er en forståelse for landbrugets betydning, og det er glædeligt. Det er ikke uden værdi, det, vi går og laver, siger han.

Han mener, en af ændringerne er, at fødevarevirksomhedernes ansatte ikke længere kun ser på landmænd som arbejdsgivere, der har penge nok.

- Engang blev vi set som nogle, der slap pengene, hvis vi blev trykket hårdt på maven. Det er ændret, og jeg tror, vi har en ny chance, siger han.

Relaterede artikler

Tags