Norcar DK har indgået aftale med Havdrup Maskinforretning omkring salget af minilæsere, produceret af Norcars´s moderselskab Norcar Group Finland.

Aftalen betyder, at Norcar fortsat står for salg til minkbranchen, mens Havdrup Maskinforretning primært skal sælge minilæssere til alle andre kundesegmenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Norcar DK leverede de første minilæsere til de sjællandske marked helt tilbage i 1998, men Norcar´s maskiner inden for minkbranchen har været leveret på dette marked i hele Danmark i nu snart 50 år.

Fremover vil Havdrup Maskinforretning stå for service på alle Norcar minilæssere på Sjælland. Også for maskiner hos eksisterende kunder.