Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion præsenterer nu et nyt, fælles forslag til regler for tilførsel af gødning og anvendelse af halm til økologiske bedrifter. De to organisationer har indledt dialog med Landbrugsstyrelsen om forslaget og håber, at den nye praksis kan indføres fra gødningsåret 2021/2022.
Forslaget følger op på en målsætning fra 2008 om at udfase konventionel husdyrgødning og indebærer blandt andet, at en del af den gødning, der i dag anvendes i økologien, skal erstattes med flere kvælstoffikserende afgrøder i sædskifterne. Desuden skal de næringsstoffer, der fortsat må tilføres udefra, i højere grad stamme fra recirkulerede gødningskilder og restprodukter.
- Forbrugerne forventer, at økologien udvikler sig, og med vores fælles forslag fremmer vi en god, økologisk tankegang, hvor en stor del af de vigtige næringsstoffer, der bliver sendt ind til byerne med landbrugets produkter, skal tilbage på markerne, siger Per Kølster, der er formand i Økologisk Landsforening.
Fast grænse
I dag gælder der en vejledende grænse for tilførsel af ikke-økologisk gødning til økologiske bedrifter på 50 kg. kvælstof pr. ha. Mængden kan dog hæves til 100 kg N/ha, hvis landmanden dokumenterer et ekstra behov. Med det nye forslag skærpes reglerne, så der indføres et absolut loft for tilførslen af ikke-økologisk husdyrgødning. Der skal maksimalt kunne tilføres 40 kg. kvælstof pr. ha fra uafgasset ikke-økologisk husdyrgødning. Har husdyrgødningen været afgasset i et biogasanlæg, kan mængden øges med 20 kg. kvælstof ekstra. Der kan altså samlet tilføres maksimalt 60 kg. pr. ha fra ikke-økologisk husdyrgødning, hvis der også anvendes afgasset husdyrgødning.
- Med forslaget får vi sat en konkret grænse, men giver samtidig en særstatus til ikke-økologisk husdyrgødning fra biogasanlæg, fordi afgasningen også baner vej for andre recirkulerede næringsstoffer og producerer energi udover gødningen, siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer.
Recirkulerede næringsstoffer og restprodukter
Recirkulerede næringsstoffer fra byerne, restprodukter fra fødevarevirksomheder, grøn biomasse med mere tæller ikke med i opgørelsen over tilført ikke-økologisk husdyrgødning. Det vil derfor fortsat være muligt, selvom man ikke selv har noget økologisk husdyrgødning, at gøde op til støtteloftet på 100 kg. udnyttet N/ha eller gårdens N kvote, hvis der ikke er søgt økologisk arealtilskud. Hvis biomassen i et biogasanlæg fx indeholder 60 pct. ikke-økologisk husdyrgødning og 40 pct. økologisk gødning eller godkendte recirkulerede produkter, så kan en økolog bruge op til 100 kg. N/ha fra biogasanlægget.
Styrket fokus på sædskiftet
Det nye forslag indebærer også, at økologer, der vil bruge ikke-økologisk gødning, skal have 25 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet. Det skal give sædskiftet fornyet opmærksomhed og sikre en overensstemmelse med de økologiske principper i EU's økologiforordning om, at jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal bevares og øges via flerårigt sædskifte, der omfatter bælgplanter og andre grøngødningsafgrøder.
- Vi forventer, at forslaget vil resultere i en større andel af kløvergræs på planteavlsbedrifterne, der ? udover at skaffe næringsstoffer ? også kan bidrage til at reducere økologiens klimaaftryk gennem øget kulstofbinding i jorden, siger Per Kølster.
Sædskiftekravene skal gælde for alle bedrifter, der har pligt til at lave gødningsregnskab. Arealer med permanente afgrøder og vedplanter indgår ikke i sædskifteberegningen.
Mere økologisk strøhalm
Fra 2021 foreslås desuden krav om, at mindst 50 pct. af den indkøbte eller den anvendte strøhalm på økologiske bedrifter skal være økologisk. Kravene kan skabe øget opmærksomhed på samarbejder mellem plantebedrifter og husdyrbedrifter.
-Vi forventer, at kravene drøftes og indføres via brancheanbefalingerne for produktion af økologisk mælk og oksekød samt i anbefalingerne for produktion af økologiske grise, siger Hans Erik Jørgensen.
