- Dit arbejde bliver aldrig det samme igen.

Sådan præsenterer Jørlunde Maskinforretning den nye fire-i-en-multimaskine med navnet Diverto, som vises på maskinforretningens stand på Roskilde Dyrskue.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den hollandske Diverto QS 100 kombinerer ifølge Jørlunde Maskinforretning kapaciteten af 360 graders roterende gravemaskiner, læssemaskiner, slåmaskiner og traktorer i én maskine.

- Det er en helt ny type maskine med imponerende multifunktionalitet, interessant design og god ergonomi. Muligheden for at arbejde med forskellige redskaber på én gang, gør QS100 til den ideelle hjælper i utallige arbejdsopgaver, hedder det i en pressemeddelelse fra Jørlunde Maskinforreting.

Maskinen kan også betjenes med en fjernbetjening, så man kan stige ud af kabinen og alligevel arbejde med maskinen.

Det kan i nogle situationer give et bedre og mere sikkert overblik.

- Den intuitive fjernbetjening giver adgang til alle maskinbevægelser med ethvert slags værktøj. Det har ganske enkelt aldrig været lettere at bruge en maskine, fremhæver Jørlunde Maskinforretning, som tilføjer, at fjernbetjeningen er ergonomisk udformet, og at alle funktioner er identiske med kabinens joystick-funktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Jørlunde, der er eneforhandler af Diverto i Danmark, viser maskinen på Roskilde Dyrskue, er det første gang, den kan opleves i Danmark.