Claas er med Arion-serien blevet producent af traktorer med trinløse traktorer fra 140 til 530 hestekræfter.

Arion-serien strækker sig fra 140 til 184 hestekræfter over både de fire- og sekscylindrede motorer over i alt syv modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transmissionen har fået navnet EQ200, og for chaufføren styres den på præcis samme måde, som den trinløse transmission styres i Axion 900-serien.

Traktoren køres trinløst fra 0,1 til 50 kilometer i timen, som dog er begrænset til 40 kilometer i timen i Danmark, og topfarten opnås ved 1.500 motoromdrejninger i minuttet.

Der er tre køreområder, hvor chaufføren kan skifte mellem forudindstillede hastigheder. Transmissionen kan køres enten fra kørepedal eller fra Cmotions håndtaget på højre armlæn. Et armlæn der er kendt fra Axion 800 og 900.

Produceret af Claas

Transmissionen er udviklet og bygget af Claas i den tyske by Paderborn, hvor Claas producerer en række delkomponenter til både deres egne produkter, men også til andre producenter af både landbrugsmaskiner samt til generel industri.

Claas har hidtil benyttet trinløse transmissioner fra ZF i vores traktorprogram - og det fortsætter de med i de øvrige traktorserier, mens det foreløbigt kun er Arion-serien som er Claas' egen trinløse transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan virker transmissionen

Klik her og læs, samt se film med funktionen af Claas transmissionen