Fra 2018 kan der søges støtte til en permanent ekstensivering af arealer, der ligger op til overdrev, rigkær og kildevæld, det skriver NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.

Vi har ikke så mange af disse habitatnaturtyper i Danmark, og de er arealmæssigt små og sårbare over for påvirkning blandt andet fra landbrugets anvendelse af pesticider og gødning, især hvis naturarealerne ligger nær landbrugsarealer i omdrift.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Omlægges disse landbrugsarealer til ekstensiv drift, beskyttes naturarealerne mod påvirkning fra pesticider og gødning, og der skabes større sammenhængende arealer, hvor planter og dyr får bedre vilkår.

Hvor kan der søges

Ordningen bliver målrettet mod ovennævnte tre habitatnaturtyper, og der kan kun søges inden for de i alt cirka 7.000 hektar, som Naturstyrelsen udpeger.

Udpegningen vil blandt andet omfatte naturområder, som allerede er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Den vil fremgå af et kortlag til Fællesskema 2018, hvorpå det også markeres, hvilken støtte der kan udbetales.

Støttesatsen fastsættes ud fra arealets tidligere anvendelse. Vi forventer, at vi gennem ordningen kan yde støtte til i alt 1500-2000 hektar privatejede arealer.

Under afklaring

I Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 er der afsat 55 millioner kroner til at fremme større sammenhængende arealer i Natura 2000. Ordningen skal implementeres over tre år fra 2018 til 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var oprindeligt tanken, at ordningen skulle træde i kraft allerede i 2017. Men vi har sammen med Naturstyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at udsætte ordningen med et år, da det vil give os mulighed for at afklare mulighederne for at kunne tilbyde engangskompensation i stedet for en 20-årig støtte til at dække landmandens tab. Det vil være en fordel for landmanden. Denne støttemodel er under afklaring i EU-Kommissionen.