"Som maskinstation skal man kunne og ville noget andet end de fleste andre".

Dét var et af de gode råd, som den hidtidige ejer af Staby Maskinstation, Finn Simonsen, gav med i handlen, da Torben Nørgaard og Rune Lund i marts overtog den vestjyske maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret gjaldt det blandt andet maskinstationens fremtidige løsning på græsarbejdet hos de mange lokale mælkeproducenter. Her havde Staby Maskinstation hidtil skårlagt med både en selvkørende Krone og et traktortrukken butterfly-sæt.

Finn Simonsens beregninger viste, at den selvkørende løsning er den billigste, og hans råd var derfor, at de nye ejere købte en ny, selvkørende Krone-skårlægger.

Vel at mærke i den helt store størrelse - Big M 500'eren - med en arbejdsbredde på 13,2 meter mod hidtil kun 9,7 meter.

Sparer en medarbejder

Med 500 heste i motoren kører den op til 40 km/t på både landevej og mark - og får virkeligt væltet noget græs, når den rykker ind på marken. Den kan derfor mere end erstatte både den gamle Krone og butterfly'en.

- Det betyder, at vi kan spare en mand og komme hurtigere rundt på de små arealer, da den har væsentligt lettere ved at vende i forageren end en traktortrukken løsning. Og i forhold til butterfly?en er der den store fordel, at den altid er spændt på, så vi bare kan rykke ud, når landmanden ringer, siger Torben Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har sammen med Rune Lund hidtil arbejdet på Rønbjerg Maskinstation, som makkerparret efterfølgende også har overtaget. Her har de begge med tilfredshed kørt med den mindre udgave af Krones selvkørende skårlægger, så de var ikke meget i tvivl om, at de skulle følge Finn Simonsens råd om at fortsætte med en selvkørende og gå en størrelse op.

Big M 500?eren er købt gennem Nic. Nielsen i Aulum og leveret direkte fra Brøns Maskinimport, som efterhånden har hentet syv eksemplarer af den tyske super-model til Danmark. Listeprisen er 3,7 mio. kr,. men ifølge sælger Steffen Stovby fra Nic. Nielsen er der tale om ?en fornuftig, vestjysk handel?, hvor de to nu overflødige skårlæggere hos Staby Maskinstation indgår.

Samler skår over 26 meter

Dan Hamann, der er indehaver og sælger hos Brøns Maskinimport, fremhæver især, at den store model er mere stabil på marken i kraft af firhjulsstyring på fire, lige store hjul. Samtidigt er Big M 500?eren i stand til at snegle græsset ud til den ene side, så den i princippet kan lægge et samlet skår for hver 26 meter. Den er dermed også i stand til at spare noget af rivearbejdet, hvis græsset ikke har brug for at blive bredspredt.

Det er dog først og fremmest hurtigheden, der tiltaler de nye ejere af Staby Maskinstation, som da også allerede har fået nye kunder i kraft af den nye maskine:

- Vi kørte den direkte i marken til første slæt og var i gang med det samme. Det tager kun 30 sekunder at slå skivehøsterne ud, og med den høje hastighed har vi selv i første slæt kunne ordne næsten 14 hektar på en god halv time, siger Rune Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SE VIDEO HER AF KRONE BIG M 500-SKÅRLÆGGER