Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny selvkørende optager med stor kapacitet

Af Emil H. Mariegaard - 9. okt. 2018 KL. 09:15

  • ww308950_1
  • ww308950_2
  • ww308950_3
  • ww308950_4
  • ww308950_5

Med fire rækker ad gangen og op til 15 ton kartofler i tanken er der stor kapacitet i den nye Ventor.

Med 300 hektar kartofler er der udsigt til mange dages optagning for gårdejer Ib Riisager, som driver landbrug nær Hjørring i det nordjyske. De 300 hektar kartofler er primært kartofler til Langholt kartoffelmelsfabrik. Kartofler stammer fra egen jord, samt optagning for Palle Joest, og Boller Hovedgaard.

- Der er på nuværende tidspunkt taget 120 hektar kartofler op siden vi fik maskinen hjem for tre til fire uger siden. Maskinen er stadig i opstartsfasen og kan i princippet betegnes som værende en 'prototype', fortæller Ib Riisager fra førersædet på den store Grimme kartoffeloptager.

citat startcitat start

Det har givet mig væsentlig bedre arbejdsforhold at gå fra den bugserede SE-optager til den selvkørende Ventor.

- Ib Riisager

citat slutcitat slut

Ib Riisager har til sæson 2018 investeret i Grimmes nye storsatsning inden for selvkørende kartoffeloptagere: Grimme Ventor 4150. Med 530 hestekræfter, fire rækker ad gangen samt 15 ton tank. Maskinen er opbygget med det gennemtestede SE-princip, som Grimme indtil nu kun har kunne tilbyde på bugserede optagere.

- Kapaciteten er stor, men afhænger rigtig meget af jordtype, fortæller Ib Riisager, som dog kan fortælle, at man har været oppe på 10 hektar optagning på 12 timer.

- Og det var tilmed i noget tung jord, med en del ler-knolde.

Løbende opdateringer

- Under optagning af de nu 120 hektar har der været nogle ting som jeg har ønsket ændret, her i blandt afrivningsprocessen af kartoflerne og ændringer ved topkæden. Og jeg må tage hatten af for folkene fra Grimme Skandinavien - de har simpelthen været så hurtige og effektive i ændringsprocessen og allerede nu er flere af de ønskede ting ændret og implementeret på maskinen, fortæller Ib Riisager.

Ib Riisager har kørt kartoffeloptager i de sidste 35år og har været med lige side den et-rækket Grimme Europa Standard optager kom på markedet. Han har siden da blot fuldt med udviklingen og kørte i sidste sæson med en to-rækket Grimme SE-optager, som stadig fungere som backup til den nye Grimme Ventor 4150.

- Det har givet mig væsentlig bedre arbejdsforhold at gå fra den bugserede SE-optager til den selvkørende Ventor 4150. Før i tiden skulle jeg altid kigge bagud og følge med i hvad der skete bag traktoren, i dag har jeg det fulde overblik fremadrettet fra kabinen, hvor de 19 kameraer rundt omkring på maskinen hjælper mig. Det er væsentlig mere afslappende, fortæller Ib Riisager.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame