Focus TD har netop haft premiere i dansk muld

Ny såmaskine til grubbesåning

Horsch fin-tuner grubbesåningen af raps og kornafgrøder med en ny Focus TD-såmaskine.

Såmaskinen fås i 6,0 og 7,5 meters udgaver med 5000 liter dobbelttank til gødning og såsæd.

Den første udgave af Focus 6 TD maskinen i Danmark har netop haft premiere i dansk muld, om end det er besværligt det regnfulde vejr at finde noget sundt jord at så raps i. 

Dobbelttanken er opdelt i forholdet 40/60 med mulighed for at bruge hele tanken alene til såsæd. Princippet med Focus TD såmaskinen er, at jorden stribebearbejdes i 35 centimeters rækkeafstand.

Jordbearbejdningen sker med et smalt mejselskær, som ikke trækker råjord op til overfladen. Arbejdsdybden kan være ned til 30- 35 centimeter, hvis det ønskes.

Gødningsplacering

Samtidig med jordløsningen kan der placeres gødning i tandsporet præcist under rapsplanten. Rapsplanternes ”dovne” rødder kan nu uhindret søge i dybden og udvikle en pælerod og samtidig holde hjerteskuddet tæt på jordoverfladen.

Med en klap bag på tandstilken bestemmes om gødningen skal placeres i bunden af tandrillen eller i toppen tæt på frøene. 

Focus TD maskinen er til rapssåningen udstyret med et enkelt sæt TurboDisc skiveskær, som kendes fra Pronto'erne.

Skiveskærene arbejder synkront med hver tand.  Focus 6 TD med seks meters arbejdsbredde er udstyret med 17 tænder. Når rapssåningen er overstået, og kornsåningen starter, monteres der to sæt skiveskær omkring hver tandrille med 17 centimeters indbyrdes afstand.

Focus TD-maskinen vil i resten af efteråret blive demonstreret rundt i landet, og interesserede landmænd kan henvende sig til Horsch-importøren, Stroco-Agro, for demonstration på egen mark, hvis ellers vejret tillader det.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
josch
25. aug 2010 kl. 17:29

Jeg vil gerne se dig, så det samme antal ha/t, med at alm såsæt i pløjet jord... Som med det der er tale om i artiklen..

ps: Har IKKE noget med Horsch at gøre.....

Anonymous
25. aug 2010 kl. 17:06

Det skal godt nok være dårligt vejer hvis man ikke kan pløje og så lige efter hinanden det skal alligevel være noget tørt før man får en traktor til at stå fast men den der

josch
25. aug 2010 kl. 16:54

De kan nogle ting hos horsch.... Tror det er vejen frem i Danmark. Tror vi får mere extremvejr, så vinduet til at få udført markarbejdet bliver mindre og mere intens...

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke