Der vil være store fordele for både landbrug og miljø, hvis en del af afgrøderne ned til flere fjordområder bliver omlagt fra eksempelvis majs til græs og pil. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det viser en ny rapport, som Center for Bioøkonomi på Aarhus Universitet har lavet for Miljø- og Fødevareministeriet. Rapporten viser dermed en vej for fremtidens landbrug, hvor der tæt ved fjorde med sårbart vandmiljø fortsat kan dyrkes landbrug, der både er økonomisk rentabelt for den enkelte landmand, og samtidig reducerer udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rapporten viser, at der er muligheder for en produktion, der både tilgodeser miljøet, klimaet og pengepungen. Vi er der ikke endnu, men resultaterne er meget lovende, og viser tydeligt, at vi med nye løsninger kan komme i mål med at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, uden at landbruget behøver at producere mindre. Jeg hæfter mig specielt ved, at denne mulighed kan vise sig at være oplagt i områder, hvor vi har særligt store udfordringer med vores vandmiljø, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Majs, hvede og soja bliver i dag brugt som foder til grise og kvæg. Hvis græs og anden biomasse - som rapporten peger på ? skal kunne erstatte majs, hvede og soja, kræver det yderligere udvikling af teknologier som eksempelvis bioraffinering.

Derfor har regeringen af flere omgange afsat midler til yderligere forskning og udvikling af bioraffineringssektoren og for nylig lanceret en proteinhandlingsplan. Senest er der i efteråret 2018 afsat 25 mio. kroner til videreudvikling af bioraffinering.

Også fra erhvervet er der en stor interesse for de løsninger, rapporten peger på. Senest initiativet Dansk Protein Innovation, der er et partnerskab af virksomheder og forskningsinstitutioner.

- Dansk erhvervsliv har sat gang i gode initiativer, der ser på at fremme produktionen af proteiner i Danmark. Hvis vi kommer i mål og får udviklet nye løsninger, vil det være godt både for naturen og vores nationaløkonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen