Skiold Digital samler de mange forskellige systemer, landmanden bruger til at styre bedriften lige fra mølleri til udfordring, klima og ligeledes til pig management med integration til slagteriet.

- Med systemet oplever man som landmand en brugerflade, hvor alle systemer kan styres fra. Det er det største projekt for os nogensinde, hvor vi går ind og samler alle de her programmer, så kunderne får én indgang gennem en app og pc, hvor de kan tilgå al den information og kan udnytte data på kryds og tværs, fortæller Carsten Poulsen, cto hos Skiold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den digitale teknologi giver mulighed for at øge produktivitet og effektivitet hos landmændene og deres samarbejdspartnere.

- Det giver mulighed for at fjerne flere manuelle og tidstunge processer, lave analyser og reagere på disse for i fremtiden at lave disse løsninger intelligente og selvregulerende, vurderer Carsten Poulsen.

Skiold Digital er modulopbygget og individuelt, hvor man kan bestemme hvilke moduler, der skal bruges af hvem. Eksempler på kommende moduler er lagerstyring, fodring, medicinering, indkøb, opgavestyring, forebyggende vedligeholdelse og analyse moduler. Man kan blandt andet se, hvornår maskindele skal udskiftes og man kan på den enkelte bedrift benchmarke sig op imod andre bedrifter.

Alt på et sted

Fordelene for landmanden og medarbejderne er, at man er på alle systemer samtidig.

- Står man fx ude i stalden og kan se at sti nr. 12 skal opreguleres i foder, så kan man skrue op for foderforbruget. Samtidig registrer systemet, at der skal bestilles foder, fordi lagerbeholdningen er ved at blive lav, siger Carsten Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet er også koblet op til slagteriet, der giver feedback til platformen.

- Når grisene bliver sendt til slagteriet, kommer informationen tilbage til systemet dagen efter med tal for hvor store grisene var, hvordan kvaliteten var og størrelsen på afregningen.

- I systemet er der ligeledes et stort pigmanagement system, hvor man blandt andet kan gå ind og se medicintildeling og hvordan livsforløbet har været på stiniveau, fremhæver Carsten Poulsen.

Systemet er udviklet af Skiold i samarbejde med udvalgte danske landmænd samt andre interessenter, såsom danske slagterier. Systemet er en åben løsning, så andre digitale løsninger på sigt kan blive integreret i Skiold Digital.