SIMA: Kuhn er virkelig på hjemmebane i Frankrig og på Sima 2019 kan de vise flere større og mindre nyheder. Én af nyhederne inden for såteknik er Aurock, som er en såmaskine målrettet No-Till bedrifter og i første omgang kommer maskinen i en seks meter version.

Der er tale om delvist kendt såteknik, idet Kuhn Aurock er bygget op over en Espro såkasse og ramme, dog er den dobbelte disc-række fjernet til fordel for enten to rækker 460 millimeter disc til bearbejdning af jorden eller 430 millimeter takkede disc, som Kuhn oplyser roder så lidt som overhovedet muligt i jorden, og med disse kan No-Till konceptet opfyldes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Både med og uden gødning

Kuhn Aurock kan udstyres med en knivtromle forrest på såmaskinen med justerbar tryk, som kontrolles fra kabinen. Selve maskinen kan desuden leveres i en version med gødningsskær, hvor der både kan sammensås eller gødningen kan placeres på seperete disc, eller i den traditionelle udgave med én såtank.

rich-media-2
De takkede disc til minimal jordbearbejdning inden sådiscene placerer korn og/eller gødning placeres.

Styringen foregår som den velkendte Espro med Isobus-styring fra enten Kuhns CCI 1200 eller CCI 50-terminal. Desuden med joystick-styring af valgfrie funktioner, og Kuhn fortæller, at chaufføren med foragerautomatikken på joysticket med ét klik kan stoppe udsåningen, hæve de enkelte sektioner og dermed vende rundt på forageret, uden de store armbevægelser i kabinen.

Kuhn oplyser, at Kuhn Aurock vil være tilgængeligt på markedet i begrænset antal fra sommeren 2019.

rich-media-3
Placering af korn og gødning på såskær, som er ophængt i parallelogram bagerst på maskinen.