En af markedets stærkeste konventionelle traktorer, hvor forhjulene er mindre end baghjulene, vil stå på New Hollands stand på Agromek. New Holland T8.435 er den nye topmodel i New Holland T8-serien og gemmer på nyheder under den blå motorhjelm.

Traktoren overholder de nyeste og hidtil strengeste krav til udstødningsgassen: Tier 4 Final. Dette gør traktoren via ren SCR-teknologi, hvor der skal fyldes AdBlue på traktoren. Mange andre motorproducenter benytter sig af en kombination, hvor der både benyttes SCR-teknologi samt EGR-teknologi, så motoren opfylder Tier 4 Final-kravene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den sekscylindrede 8,7 liters motor under den blå motorhjelm leveres fra Fiat Powertrain Technologies (FPT). Motoren er en Cursor 9, og den overholder Tier 4 Final med Hi-eSCR-tekonologi.

Tre katalysatorer

Hi-eSCR-teknologi gemmer på tre katalysatorer efter udstødsningsrøgen har forladt motorrummet: DOC-katalysator, SCR-katalysator samt CUC-katalysator.

SCR-katalysatoren bliver stadig at finde på højre side af traktoren, men det bliver en helt ny katalysator, som bruger to procent mere AdBlue end den nuværende. Forbruget kommer derfor op på cirka syv til ti procent af dieselforbruget.

Nyt er en AdBlue-mixer, som ændrer luftstrømmen i udstødningsgassen, således AdBlue blandes bedre med udstødningsgassen, inden de reagerer med hinanden i SCR-katalysatoren.

Men inden udstødningsgassen når AdBlue indsprøjtningsdysen og SCR-katalysatoren, så kommer udstødningsgassen igennem en DOC-katalysator (Diesel Oxidation Catalyst). Her iltes udstødningsgassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden en DOC- og en SCR-katalysator, så ser en ny katalysator dagens lys på de nye FPT-motorer - i hvert fald i traktorens verden:

CUC katalysator er det nye familiemedlem til katalysator familien. Clean Up Catalyst står forkortelsen for, og i denne katalysator fjernes der NH3, som bedre er kendt som ammoniak.

I de nye motorkrav er det nemlig ikke kun NOx gasserne, der skal nedbrydes - det skal ammonium også, som blandt andet fremkommer fra AdBlue'en.

T8 i marken

Klik her og se eller gense, da Maskinbladets test-team, PowerGear, afprøvede New Holland T8.420 AutoCommand i marken.