Det kommer næppe som en overraskelse, at skadedyr er en stor gene i landbruget. Alt fra korn til grøntsager lider overlast, når skadedyrene invaderer afgrøderne, og her er kemisk skadedyrsbekæmpelse ofte en fast del af løsningen. En løsning, der normalt ikke associeres med bæredygtighed, og som derfor har skabt grobund for forskning i grønnere, biologisk baserede bekæmpelsesmetoder.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
- I mange år har man arbejdet med særlige svampe som bekæmpelsesmiddel, fordi de er i stand til at inficere og dræbe insekter uden at skade miljøet på samme måde som den kemiske pendant. Men indtil nu har det været en udfordring at få svampene til at virke effektivt nok i den virkelige verden, forklarer Nicolai V. Meyling fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han fortsætter:
- Ideen var derfor at kombinere svampen med et kemisk insektbekæmpelsesmiddel for at se, om man kunne opnå en forbedret effekt sammen end hver for sig. Det, at kombinere de to, er ikke nogen ny ide, men vi ønskede at undersøge betydningen af rækkefølgen, de påføres i, og hvor stort tidsintervallet mellem påføringen bør være for at opnå den optimale effekt, forklarer han.
Svampeinfektion booster
Som en del af projektet arbejdede man ud fra en beregningsmodel, der forudsiger, hvor godt de to insektmidler virker uafhængigt af hinanden målt på antal døde insekter. Modellen fortæller forskerne, om de to midler virker bedre i samspil med hinanden end ved deres individuelle effekter lagt sammen. I laboratoriet blev billen Tenebrio molitor - den såkaldte melskrubbe - udsat for svampen Beauveria bassiana og det kemiske insekticid Alpha-Cypermethrin. Begge dele blev påført billen i små mængder, i forskellig rækkefølge og med forskellige tidsintervaller.
Forsøgene viser, at samspillet mellem de to bekæmpelsesmidler først træder i kraft, når insekticidet påføres mindst 48 timer efter svampen. Når denne teknik anvendes, er dødeligheden blandt billerne efter fem dage 100 procent til sammenligning med kun 60 procent, som beregningsmodellen forudsiger. Det betyder med andre ord, at man ved at øge tidsintervallet mellem påføringen af de to bekæmpelsesmidler kan opnå en såkaldt synergieffekt, og det vækker begejstring:
- Hvis vi kan implementere den her metode i praksis, så kan vi både opnå større effekt af svampen og samtidig sænke den dosis af kemiske insekticider, som er nødvendig for at dræbe tilstrækkeligt mange insekter, og det vil virkelig kunne gøre en forskel for miljøet, slutter Nicolai V. Meyling.
Selvom resultaterne på sigt vil kunne bidrage til langt mere miljøvenlige bekæmpelsesmetoder, mangler man stadig at tilpasse metoden til de enkelte dyrkningssystemer, så svampeinfektionen etableres før skadedyrene udsættes for det kemiske bekæmpelsesmiddel.
