Ny Lexion uden flere hestekræfter
Effekten er ikke skruet i vejret på topmodellen, men den nye Lexion-serie fra Claas rummer ny kabine, ny Cebis-terminal og en intelligent assistent, der hjælper med at øge kapaciteten
Maskinbladet, Tyskland.
Næste generation Lexion er landet. Under et arrangement for den europæiske landbrugspresse tidligere på måneden blev de nye Lexion 600- og 700-serier præsenteret.
600-serien kommer til at bestå af seks rystermaskiner: Lexion 620, 630, 640, 650, 660 og 670. De to mindste har fem rystere, mens den resterende flåde er seks-rysters-maskiner.
Det er de store hybrid-modeller, der får 700-betegnelsen - i alt fire af slagsen med betegnelserne 740, 750, 760 og 770. Tre modeller i 600- og 700-serien kommer som bjergudgaver - Claas'? Montana-modeller, hvor forakslen kan kompensere for sidehæld på op til 17 procent.
Dele af hydraulik-systemet er forbedret på den nye Lexion. Og helt som ventet har de nye modeller fået samme kabine, som man finder på den nye serie af Xerion-traktorer, den nye 900-serie af Jaguar-finsnittere og den lidt mindre mejetærsker med navnet Tucano.
Forruden er bredere, der er større afstand fra rat til sæde, skueglasset til korntanken er større, og mobiltelefonen kan via blue tooth kobles op på radioen. Det er nogle af ændringerne i forhold til den nu snart tidligere model.
Den nye kabine rummer den seneste udgave af Claas'? Cebis-terminal, hvor der for alvor er kommet gang i de elektroniske løsninger for brugeren. Det elektroniske kredsløb arbejder generelt bare hurtigere på den nye serie takket været et nyt el-net med op til seks can-bus systemer. På den første Lexion fra 1995 sad der kun en enkelt af disse.
- Det gælder om at kunne flytte data hurtigt og præcist, så brugeren har mange muligheder for at benytte informationerne til noget nyttigt, forklarer Jens Broer, marketingsupport på mejetærskere hos Claas.
Intelligent assistent
På den nu snart pensionerede Lexion 500-600 serie sad el-nettet ude bag pulverslukkeren ved indgangen til kabinen. Det er i de nye modeller rykket ind i kabinen ned i en forhøjning i gulvet på højre side under det nye, lækre armlænskonsol.
Og så er der kommet flere funktioner til i en ekstra ny terminal i maskinen, som afløser S3-skærmen, der indtil nu er blevet brugt til GPS-autostyring.
Cemos-systemet, som blev lanceret på Agritechnica i fjor, finder man - dog som ekstraudstyr - i den nye Cebis-mobile-skærm i Lexion. Det er kort fortalt et intelligent system, der kan hjælpe brugeren med at optimere indstillingerne på mejetærskeren ud fra de data, mejetærskeren opsamler under arbejdet.
Så snart maskinen har kørt 30 sekunder i skåret, kan den komme med forslag til forbedringer. Det sker ved, at føreren først vælger, hvordan afgrøden står på marken, og hvor fugtig den er. Dernæst kan han vælge at optimere på eksempelvis kapaciteten eller spildet. Ud fra disse input kommer Cemos med forslag til ændringer - eksempelvis at omdrejningerne på blæseren skal øges, eller at vinden skal trækkes længere ind mod sneglen på skærebordet.
Når optimeringerne er godkendt, bliver de automatisk gemt i systemet, og piloten kan finde dem igen ved senere lejligheder, når en lignende mark skal høstes.
I Danmark forventer Henrik Winther fra LMB, den danske importør af Claas, dog ikke den helt store udbredelse af systemet.
- Hvor tit vil man have en chauffør på en så dyr maskine, der ikke ved, hvordan den skal indstilles?
- Det har du ret i. I Danmark tror jeg ikke, systemet vil blive så udbredt. Cemos er for den "halvdårlige" pilot, som har brug for vejledning i at få maskinen til at køre, så den har den højest mulige kapacitet. Men de fleste steder er der en fast pilot, der har erfaring i at køre mejetærsker, og så er nødvendigheden af systemet dermed ikke så stort.
- Men på nogle maskinstationer, hvor der kan være forskellige piloter, vil systemet kunne have sin berettigelse, men ellers er det Østeuropa, Australien og andre lande, hvor man ikke altid har lige så kvalificeret arbejdskraft som i Danmark, forklarer Henrik Winther.
To skærme for en tid endnu
Cebis-mobile-terminalen er ekstraudstyr i maskinen og følger med, hvis maskinen er udstyret med enten GPS eller Cemos-systemet. Terminalen kan også bruges som skærm, hvis mejetærskeren er udstyret med overvågningskamera.
- Kunne man ikke få vist disse funktioner i den indbyggede Cebis-terminal i instrumentpanelet og dermed kun have én skærm?
- Jeg så gerne, at det går sådan, og med tiden vil det givetvis også blive sådan. Men i første omgang tror jeg, det er lidt en mellemvej, idet man ikke vil gøre det for uoverskueligt for brugeren i den indbyggede Cebis-terminal. Den mobile Cebis kan også flyttes over i én traktor og bruges der. Så på den måde får man flere muligheder, hvis man køber systemerne til mejetærskeren, vurderer Henrik Winther.
Selve Cemos-systemet er blot en del af EASY-konceptet i den nye Lexion. EASY er fællesnævneren for Claas intelligente løsninger til præcisionslandbrug. Konceptet dækker mere præcist over: Cebis-terminalens funktioner, autostyring, telematrics og softwareløsninger, der kan hjælpe brugere med at benytte de mange data.
Alla data så som udbytter, indstillinger på maskinen, position og fejlkoder kan sendes via mobil-nettet til Claas Telematrics-server og kan igen downloades på en vilkårlig computer.
- Nogle af funktionerne er også til rådighed på vores nuværende Lexion-serie, men i og med vi har opgraderet det elektroniske system på maskinen, kan brugeren få mange flere data og informationer ud af maskinen, fremhæver Henrik Winther.
Nyt er også Cruise Pilot - en slags autopilot, der styrer hastigheden på maskinen. Piloten kan via Cebis-terminalen vælge tre modes at lade maskinen køre efter; Konstant hastighed, konstant kapacitet eller konstant kapacitet ud fra spildet.
Ingen pillerier ved effekten
Til gengæld er der ikke kommet flere hestekræfter i maskinerne trods nye modelbetegnelser på siden. Motorerne er identiske med Cat- og Mercedes-motorerne i de nuværende maskiner, og Claas vil benytte sig af disse motorer, så længe det er muligt via et lille hul i lovgivningen, når det gælder de nye krav til renheden i udstødningsgasserne.
- Loven tillader, at man må benytte motorer i maskiner efter 1. januar 2011, selvom de nye Interim Tier IV-krav træder i kraft der. Motorerne skal blot være producerede før 1. januar 2011, så har vi lov til at benytte dem, fortæller Joe Stiegemann, produktchef hos Claas.
- Med andre ord kan Claas fortsætte med de eksisterende motorer, så længe der er motorer, som er produceret før 1. januar 2011, på lager. Først derefter skal der ske ændringer.
- Vi har selvfølgelig løsninger klar, når den tid kommer. Mit bud vil være, at der går omkring et års tid, før vi introducerer nye motorer, siger Joe Stiegemann.
40 kilometer i timen
Sammen med lanceringen af de nye Lexion-modeller kommer Claas også med en ny udgave af de efterhånden velkendte Terra Trac-bælter til den forreste aksel på mejetærskeren.
Bælterne er affjedret, men på en anden måde end hidtil, og det gør blandt andet, at en Lexion med den nye generation bælter er tilladt til 40 kilometer i timen. Loven i Danmark tillader dog højest 30 kilometer i timen.
- Imellem bælterne sidder der to hydropneumatiske stempler, der sørger for at give den fornødne affjedring til både støttehjul og maskinen. Piloten kan styre stemplerne manuelt, men der er selvfølgelig også en auto-indstilling, siger Jens Broer fra Claas.
På rystermaskinerne er bælterne kun en mulighed på den største Lexion 670. På hybrid-mejetærskerne er bælterne tilvalg på alle modeller på nær den mindste Lexion 740.
- Lexion 740 svarer egentlig til den gamle 570C, som er en udgave med meget lidt udstyr på, og hvor flere funktioner fra de andre modeller mangler. Den kunne godt peppes op med det samme udstyr, men så ligger den også i samme prisklasse som de andre. Det er også derfor, den ikke fås med bælter.
- Vi har dog aldrig solgt nogen af den skrabede udgave i Danmark. Den har ganske enkelt ikke det udstyr, de danske kunder efterspørger. Men i Østeuropa sælger Claas mange, forklarer Jens Chr. Olesen fra LMB Danmark.
Mer-kapacitet skal hentes via elektronik
Kapaciteten i de nye maskiner har Claas ikke hævet som sådan - i hvert fald ikke, når koncernen bliver spurgt om, hvor mange procent mere en ny Lexion kan høste i forhold til en "gammel".
- Jeg vil ikke sætte procent på. For som sådan er der ikke mere kapacitet at hente via mere effekt. Men den nye serie har en række funktioner for brugeren, som gør, at man set over tid har en højere kapacitet. Det gælder både vores Cemos-system og den hurtigere hydraulik, mener Joe Stiegemann.
Ifølge Claas er responstiden på de hydrauliske funktioner blevet væsentligt hurtigere på den nye serie. Der er kommet en ny LS Constant Power-pumpe på, og det forkorter responstiden med 50 procent, når det gælder autojusteringen af skærebordets højde og hældning.
- Kan LMB tage markedsandele med den nye maskine?
- Vi går ikke efter at rykke store andele. I første omgang skal vi fastholde den andel, vi har i den her lettere omtumlede periode med økonomisk modgang. Men kan vi øge en lille smule, vil det selvfølgelig være godt, siger Henrik Winther.
Kommentarer