I løbet af de seneste pløjesæsoner er den 10-furede Vari-Challenger plov blevet testet i Danmark.

Den nye plov føjes til Kuhns sortiment af halvbugserede kærreplove med variabel furebredde. Ploven tilbydes fra syv til 12 furer og er designet til mellemklassen og de store traktorer op til 540 hk. Derudover er Vari-Challenger i stand til at løfte den bagerste plovdel med hydraulik , og det skulle sikre, at jordsøgningen er god på den bagerste del af ploven selv i ujævnt terræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover sikrer det hydrauliske system også en ensartet pløjedybde på alle furer. Den variable furebredde kan justeres hydraulisk under arbejdet og kan arbejde fra 14 til 22?.

Arbejdsdybde, hældning og 1. fures arbejdsbredde kan indstilles uden brug af værktøj. Et elektrohydraulisk sikringssystem gør, at ploven er nem og sikker at manøvrere under vendingen.

Dansk feedback

Ploven er bygget op på en ekstra kraftig hovedramme på 220 x 220 mm, og har alle forbindelsesstænger indbygget i hovedrammen. Det skal være med til at sikre maksimal styrke og minimal vedligeholdelse.

For at kunne tilgodese de større og større trækkraftbehov, samtidig med en hensyntagen til minimale trykskader på jorden, kører de store traktorer i dag ofte med tvillinghjul, terradæk eller bælter. KUHN Vari-Challenger er udviklet til at kunne samarbejde med disse traktorer, og der tilbydes derfor et On-Land kit. Under vanskelige betingelser kan kittet nemt omstilles, så der også kan køres i furen.

MI har sammen med danske landmænd testkørt en 10-furet prototype af KUHN Vari-Challenger med On-Landkit over de sidste par pløjesæsoner. Testkørslerne i Danmark er med til at sikre Kuhn en god feedback fra firmaets danske kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilbagemeldingerne på KUHN Vari-Challenger er generelt positive. Testkørerne oplever en robust plov, som ernem at indstille og dermed også er meget alsidig, fortæller produktchef hos MI, Per Monk Rasmussen.

De første mindre pre-serie eksemplarer er klar til levering til efteråret 2015. De større modeller vil komme til landet senere, oplyser Per Monk Rasmussen.